PopulærtPGA TourJim Herman vandt Barbasol Championship efter 16 MC

Jim Herman vandt Barbasol Championship efter 16 MC

Mens verdenseliten var samlet til The Open, som blev vundet af Shane Lowry, så blev der også spillet en mindre PGA Tour turnering, Barbasol Championship, der blev vundet af Jim Herman.

Helt lille er Barbasol Championship ikke, da der var en præmiesum på 3,5 mio. $ hvoraf vinderen fik 630.000 $ svarende til næsten 4,2 mio. danske kroner. Det er en mulighed for de lavere rangerede spillere for at sikre sig PGA Tour kortet næste sæson, og det udnyttede Jim Herman.

Jim Herman har misset cuttet 16 gange i 19 turneringer

Efter en finalerunde i -2 vandt Jim Herman i -26 foran Kelly Kraft i -25 og Sepp Straka i -23.

Matt Jones og Austin Cook delte 4. pladsen i -22, mens Martin Laird, D.J Trahan og Josh Teater delte 6. pladsen i -21.

Cameron Davis og Bill Haas blev nr. 11 i -19 og Jason Dufner nr. 18 i -17.

Det var 41-årige Jim Hermans anden PGA Tour sejr, da han vandt Shell Houston Open 2016. Sejren kom lidt ud af det blå, da han har misset cuttet i 16 ud af 19 turneringer i år, og hans hidtil bedste var en 43. plads i Sony Open in Hawaii. Han var nr. 232 på FedExCup ranglisten, men med sejren har han sikret sig et PGA Tour kort til og med 2020-21 sæsonen.

John Daly missede cuttet

Som vinder af The Open 1995 var John Daly kvalificeret til The Open på Royal Portrush, men han meldte afbud, da han fik afslag på at køre i buggy.

Daly er hårdt plaget af slidgigt i sit højre knæ, og har tilladelse til at køre i buggy på PGA Tour, så han deltog i Barbasol Championship. Efter runder i -1 og par var han dog tre slag fra at klare cuttet.

Barbasol Championship, resultat

John Daly – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk