PopulærtDP World TourJeff og Lucas i top-10 da Andrea Pavan vandt Czech Masters foran...

Jeff og Lucas i top-10 da Andrea Pavan vandt Czech Masters foran Harrington

Andrea Pavan vandt D+D Real Czech Masters på Albatross Golf Resort nær Prag, hvor Jeff Winther og Lucas Bjerregaard sluttede på en delt 9. plads.

Jeff Winther var på en 5. plads efter første runde i -7 og på 2. pladsen i -11 efter anden runde, så han spillede i førerbolden lørdag. Desværre gik han +3 i tredje runde og faldt tilbage til en 25. plads, inden finalerunden i -4 gav ham en 9. plads i -12. Den delte han med Lucas Bjerregaard, som gik finalerunden i -3.

Jeff Winther – Foto: golfsupport.nl

Søren Kjeldsen og Anders Hansen missede cuttet.

Adrea Pavan vandt sin første Europa Tour sejr

Inden finalerunden delte Andrea Pavan og Padraig Harrington føringen i -17 foran Gavin Green i -14.

Padraig Harrington kom hurtigt foran, men da han lavede bogey på 15. hul og Andrea Pavan lavede birdie på 16. hul var det pludselig Pavan, som førte med ét slag inden de sidste to huller.

Med endnu en birdie på 17. hul gik Andrea Pavan finalerunden i -5 og vandt i -22 foran Padraig Harrington i -20 og Gavin Green i -17. Lee Slattery og Scott Jamieson delte 4. pladsen i -15.

Mens 46-årige Harrington jagtede sin 16. sejr på Europa Touren, og den første siden han vandt Portugal Masters 2016, så var det 29-årige Andrea Pavans første sejr på Europa Touren.

Pavan har vundet fire gange på Challenge Touren med to sejre i 2011 og to i 2013. I 2016 og 2017 spillede han på Challenge Touren igen inden han fik kortet via Tourskolen sidste år.

Andrea Pavans første sejr kommer på et ekstra lykkeligt tidspunkt, da han efter planen bliver far til sit andet barn på onsdag.

9. plads til Eddie Pepperell

Ryder Cup aspiranten Eddie Pepperell blev nr. 9 i -12 sammen med bl.a. Thomas Pieters, mens Matt Wallace sluttede som nr. 36 i -8.

Farverige John Daly blev nr. 59 i -5. Han var på en delt førsteplads i -8 efter første runde.

Lee Westwood, der som Pepperell, Pieters, Wallace og Daly deltager i den kommende uges Made in Denmark i Silkeborg, blev nr. 61 i -4.

D+D Real Czech Masters, resultat

John Daly under Czech Masters 2018 med sin forlovede Anna Cladakis, som indimellem går caddie – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk