KlubnytHimmerLand åbner nyt ankomst- og parkeringshus med 432 parkeringspladser

HimmerLand åbner nyt ankomst- og parkeringshus med 432 parkeringspladser

Torsdag den 8. juni åbnede HimmerLand et nyt parkerings- og ankomsthus med 432 pladser og over 50 el-ladestandere. Flere nysgerrige sjæle havde valgt at overvære indvielsen af de nye parkeringsfaciliteter, hvor der også var mulighed for at opleve tre luksusbiler.

Det var godt nok ikke mere end tre dage siden, HimmerLand kunne slå dørene op for en 350m2 stor luksusvilla til møde og konference, men der er flere røde snore, der skal klippes over på Lars Larsens Vej 1.

Selvom det i denne omgang ”blot” er nye parkeringspladser, der skulle indvies, er der ikke mindre begejstring at spore hos CEO i HimmerLand Mette Ravn.

– Det er så skønt at åbne vores nye parkeringsfaciliteter, fordi det altid er en mangelvare i oplevelsesøkonomien. Jeg er rigtig glad for, at vi også har tænkt mere lavpraktiske ting, som flere parkeringspladser, ind i vores planer om at blive et helårsresort, siger Mette Ravn og fortsætter:

– Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi ikke roder så meget, så vores gæster får det rigtige førstehåndsindtryk af HimmerLand, som jo allerede starter, når man ankommer. Derudover bliver det rigtig dejligt, at vi med færdiggørelsen af vores nye parkeringshus, får endnu flere el-ladestandere, som kan hjælpe vores gæster med elbiler. Nu begynder resortet så småt at ligne noget, afslutter Mette Ravn, og henviser til de mange udvidelser, der for tiden er i gang i HimmerLand.

HimmerLands nye ankomst- og parkeringshus – Foto: PR

HimmerLands nye ankomst- og parkeringshus er udstyret med WiFi for at øge dækningen helt ud på parkeringspladsen, over 50 el-ladestandere, en 320 meter lang walk-and-talk-sti rundt på øverste dæk, og så er det udsmykket med dybgrønne perforerede plader for at passe ind sammen med resten af resortet.

Et symbol på udvidelsen

Projektchef i HimmerLand Per Kragh er også glad for at endnu et projekt er styret godt i hus. Et projekt, der symboliserer HimmerLands ambitioner.

– I og med, vi udvider så meget, som vi gør, har det været nødvendigt også at kigge på hele gæsteflowet og logistikken på resortet. Vi skal jo både tilgodese gående gæster, biler, lastbiler, der kommer med varer og glade golfspillere i golfbiler. Derfor var vi nødt til at etablere en rundkørsel lige foran indgangen til vores nye parkeringspladser og på samme tid gøre Lars Larsens Vej for ensrettet, siger Per Hovgaard Kragh og fortsætter:

– Vi forventer jo en større mængde gæster over de næste år, så det skal vi selvfølgelig kunne håndtere. Derfor er der også planer om at etablere yderligere 80 parkeringspladser ved vores nye multihal, som står klar senere på året.

Projektchef i HimmerLand Per Kragh – Foto: PR

HimmerLand, der er ejet af Lars Larsen Group, havde fået hjælp til åbningen af et af Lars Larsen Groups andre selskaber. Selected Car Group bidrog således til åbningen med tre luksusbiler, som de deltagende ved indvielsen kunne tage billeder af.

Senere på sommeren åbner HimmerLand en sportsbar med bowlingbaner, pool og shuffleboard. Til efteråret åbner en 6.205m2 stor multihal med plads til koncerter, store julefrokoster, indendørs golfsimulatorer, fitnesscenter, mødelokaler og en tagkonstruktion, man kan gå op på.

HimmerLands nye ankomst- og parkeringshus – Foto: PR
Fakta om HimmerLands ankomst- og parkeringshus
  • Mere end 50 ladestandere
  • 432 pladser
  • Walk-and-talk-sti på øverste etage på 320 meter
  • Amfibietrappe med siddepladser, som fører ned til resortet
  • 4 afslapningsområder med bænke og blomsterbede
  • Ydersiden er beklædt med perforerede plader i en dybgrøn farve
  • Indersiden af rælingen er beklædt med trælameller
  • Elevator
  • Afskærmet område, der styres af pullerter, som automatisk går ned ved brand
CEO i HimmerLand Mette Ravn holdt tale inden hun klippede den røde snor – Foto: PR

Fakta om Himmerland

HimmerLand er et resort med mange faciliteter i smukke naturomgivelser beliggende tæt ved Sjørup Sø.

Spa

HimmerLand rummer en stor spaafdeling med luksuriøse spabehandlinger, -områder og -oplevelser. Her er der alt fra kryoterapi til stor udendørs pool, sauna, snemaskine, boblebade og meget mere.

Gastronomi

HimmerLand har flere gastronomiske strenge at spille på. Fra stemningsfyldt hotelrestaurant Hul 19 til prisvindende fine dining restaurant HimmerRiget. Hertil en bowlingcafé med mulighed for hjemmelavede stenovnsbagte pizzaer.

Ophold

I HimmerLand er der 86 hotelværelser. Alle værelser er med egen terrasse eller balkon med udsigt til resortets golfbaner og Sjørup Sø.

Konference

I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter med plads til op til 278 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 16 møde- og konferencelokaler.

Golf

I HimmerLand kan man spille golf på hele tre baner. To 18-hullers golfbaner (Old Course og New Course) og én pay-&-play-golfbane med seks huller (Academy Course), hvor både nybegyndere og øvede kan blive udfordret.

Aktiviteter

I HimmerLand kan du leje MTB-cykler, spille Adventure Minigolf, bowle, leje SUP og Kano, spille kroket eller tage en tur i svømmehallen. Der er også gode løberuter, sauna til vinterbadning og meget mere.

HimmerLands historie

Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.

I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.

I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.

HimmerLands nye ankomst- og parkeringshus – Foto: PR
HimmerLands nye ankomst- og parkeringshus – Foto: PR
HimmerLands nye ankomst- og parkeringshus – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scott Dunlap vandt Insperity Inv. efter 36 huller på én dag

Scott Dunlap vandt Insperity Invitational på PGA Tour Champions, hvor Thomas Bjørn var med. Turneringen blev forsinket og siden afkortet til 36 huller lørdag...

Peter Baker vandt Barbados Legends hosted by Ian Woosnam

Den europæiske senior tour, Legends Tour, indledte sæsonen på Barbados i Caribien, hvor Peter Baker vandt Barbados Legends hosted by Ian Woosnam efter omspil....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk