Haotong Li vandt BMW International Open efter dramatisk omspil

Haotong Li vandt BMW International Open efter omspil mod Thomas Pieters. I videoen ovenfor kan man se alle slag fra omspillet, som Haotong Li vandt på ganske dramatisk vis.

Rasmus Højgaard var med fremme de første dage, men blev nr. 36 i -9, mens Niklas Nørgaard Møller blev nr. 53 i -7.

Rasmus Højgaard – Foto: golfsupport.nl

Der blev spillet på Golfclub München Eichenried, hvor Thomas Bjørn vandt BMW International Open i både 2000 og 2002. Thomas Bjørn missede dog buttet i år, og det samme gjorde Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen og Jeff Winther, mens Thorbjørn Olesen trak sig inden efter første runde.

Haotong Li vandt

Inden finalerunden førte Haotong Li i -20 foran Thomas Pieters i -17 og Jordan Smith i -16.

Haotong Li gik -2 og Thomas Pieters -5, så de sluttede i -22 og skulle i omspil om sejren på par-5 hullet 18. Som man kan se i videoen ovenfor, så havde Pieters en fordel, for selvom han slog i greenbunkeren, så havde han et tre meter putt for birdie. Li slog over greenen, hvorfra han chippede alt for langt, så bolden endte på det forkerte plateu.

.
.

Haotong Li holede 12 – 15 meter puttet for birdie, og vandt da Pieters missede sit putt. En kæmpe forløsning for 26-årige Haotong Li, der vandt sin tredje DP World Tour sejr og den første i mere end fire år.

Efter sejren sagde Haotong Li , at han for ti måneder siden overvejede at indstille golf-karrieren for at lave noget andet. Det var dog en bemærkning til hans nuværende caddie og ven, så det er lidt usikkert, hvor reelt han overvejede at stoppe.

Ryan Fox blev nr. 3 i -20 foran Sami Välimäki i -18, mens Pablo Larrazábal, Nicolai von Dellingshausen og Romain Langasque delte 5. pladsen i -17. Louis Oosthuizen og Jordan Smith delte 8. pladsen i -16.

Tredje DP World Tour sejr

Det var som nævnt tredje gang, at Haotong Li vandt på DP World Tour. Hans første sejr var Volvo China Open 2016 og derudover vandt han Omega Dubai Desert Classic 2018.

Han har vundet to gange på OneAsia Tour, hvortil Volvo China Open 2016 også var tællende til, samt tre gange på PGA Tour China i 2014.

BMW International Open, resultat

Haotong Li efter sejren i BMW International Open 2022 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.