PopulærtLadies European TourHaeran Ryu vandt Amundi Evian Ch'ship - to major sejre i træk

Haeran Ryu vandt Amundi Evian Ch’ship – to major sejre i træk

25-årige Haeran Ryu er dobbelt major vinder, da hun vandt Amundi Evian Championship, som er en major på både LET og LPGA. Lørdag satte hun med en 60’er ny rekord for laveste runde i en kvinde-major.

Nanna Koerstz Madsen var eneste dansker i feltet, og hun blev nr. 59 i +1 efter en finalerunde i +2.Efter lørdagens runde i -11 havde Haeran Ryu en føring på 3 slag. Men med en bogey på 8. hul og en birdie på 18. hul for en runde i par, blev hun i -19 indhentet af Brooke M Henderson der gik -7 efter bl.a. en hole-in-one på 8. hul og en eagle på 18. hul.

De to skulle i omspil, og det vandt Haeran Ryu da hun kunne to-putte for en birdie, mens Brooke M Henderson lavede par efter et dårligt drive.

Det er Haeran Ryus anden major sejr i træk, da hun vandt KPMG Women’s PGA Championship for 14 dage siden.

Aki Iwai blev nr. 3 i -18 foran Jin Hee Im, Miyu Yamashita og Mao Saigo. Svenske Anna Nordqvist blev bedste europæer på en delt 7. pladsen sammen med Lydia Ko.

Jeeno Thitikul blev nr. 10 i -11, mens Nelly Korda missede cuttet.

Laveste runde i en major

Haeran Ryu var meget tæt på en 59’er lørdag, og hendes eagle putt på sidste hul var tæt på at gå i. Der har kun været én 59’er nogensinde på LPGA, hvilket Annika Sörenstam præsterede i 2001.

Haeran Ryus 60’er er som nævnt ny rekord i en major, da det hidtil bedste var en 61’er, som tre har præsteret i Eviean Chapionship. Det har været én af fem majors på LPGA siden 2015, mens der kun er to majors på LET.

Laveste runde i en herre major er 62’ere, som fire spillere har præsteret.

5. sejr på LPGA

Det var Haeran Ryus 5. sejr på LPGA hvor hun har vundet fire år i træk med sejre i Walmart NW Arkansas Championship 2023FM Championship 2024Black Desert Championship 2025, KPMG Women’s PGA Championship 2026 og nu Amundi Evian Championship. Hun har også vundet fem gange på LPGA of Korea Tour.

Sejren var hendes 7. top-10 placering i en LPGA major.

The Amundi Evian Championship, resultat
– alternativ på lpga.com

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Starttider Danish Golf Championship 2026, fredag

Se starttider for fredagens 2. runde af DP World Tour turneringen Danish Golf Championship på Great Northern i Kerteminde på Fyn. Felix Mory fører i...

Felix Mory fører Danish Golf Ch’ship foran Lucas Bjerregaard

Felix Mory satte ny banerekord og fører Danish Golf Championship foran Lucas Bjerregaard og Brandon Stone efter 1. runde på Great Northern i Kerteminde....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk