AmatøreliteGuldmedaljer, en 5., en 8. og en 9. plads ved EM for...

Guldmedaljer, en 5., en 8. og en 9. plads ved EM for hold

De danske drenge vandt EM for hold i Spanien, mens de øvrige danske landshold måtte nøjes med sekundære placeringer. Tre af de fire hold sluttede i top-8.

Slagspil efterfulgt af hulspil om medaljerne

Ved EM for hold var der seks spillere på hvert hold. Først spillede man to dages slagspil over 18 huller, hvor fem af seks scores pr. dag var tællende som holdets samlede score.

Derefter blev der spillet hulspil, hvor de 8 bedste lande gik videre til medaljespillet i Flight A, mens de øvrige spillede i Flight B samt C for damerne og pigerne.

Drengene vandt EM for hold

EM for drenge blev afviklet på La Manga i Spanien, hvor Danmark var på 3. pladsen efter slagspilskvalifikationen. Hele 11 slag efter Spanien på førstepladsen.

I hulspil var Danmark dog bedst med sejre over England og Sverige inden Spanien ventede i finalen. En finale som de danske drenge vandt 4 – 3. Italien blev nr. 3 og Sverige nr. 4.

Det danske drengehold bestod af Rasmus Højgaard (Gyttegård), Nicolai Højgaard (Gyttegård), Rasmus Neergaard-Petersen (Furesø), Oliver Hundebøll Jørgensen (Silkeborg), Kristoffer Max (Søllerød) og Frederik Korsgaard Sejr (Mollerup).

Hold-EM for drenge, hulspil – Flight A, resultat

Hold-EM for drenge, slagspilskval., resultat

Herrerne skuffede med en 9. plads

DGU havde en målsætning om, at alle fire hold skulle være blandt de 8 bedste i slagspilskvalifikationen. Det lykkedes ikke for herrerne, der lidt skuffende blev nr. 9 i kvalifikationen, så de kom i Flight B på Diamond CC i Østrig.

Her vandt de deres tre matcher over henholdsvis Schweiz, Tjekkiet og Østrig, så herrelandsholdet sluttede på en 9. plads.

Det danske landhold bestod af John Paul Pultz Pinnerup Axelsen (Sorø), Marcus Helligkilde (Smørum), Peter Launer Bæk (Odense Eventyr), Marcus Garfield Hansen (Furesø Golfklub), Gustav Juul Frimodt (Odense Eventyr) og Oskar Nellemann Ambrosius (Ikast).

Hold-EM for herrer, hulspil – Flight B, resultat

Herrernes EM blev vundet af Spanien foran England på 2. pladsen, Italien på 3. pladsen og Sverige på 4. pladsen.

Hold-EM for herrer, hulspil – Flight A, resultat

Hold-EM for herrer, slagspilskval., resultat

Damelandsholdet blev nr. 5

Efter slagspilskvalifikationen var damerne nr. 6, hvilket de forbedrede til en 5. plads i finalespillet på Montado Golf Resort i Portugal.

Damerne tabte først til Spanien, hvorefter de vandt over Holland og Tyskland.

De seks spillere på damelandsholdet var Puk Lyng Thomsen (Frederikshavn), Marie Lund-Hansen (Sønderjylland), Malene Krølbøll Hansen (Hedeland), Sofie Kibsgaard Nielsen (Morsø), Stephanie Amalie Astrup (Horsens) og Cecilie Finne-Ipsen (Hjortespring).

England vandt EM foran Italien på 2. pladsen, Sverige på 3. pladsen og Spanien på 4. pladsen.

Hold-EM for damer, hulspil – Flight A, resultat

Hold-EM for damer, slagspilskval., resultat

Pigerne blev nr. 8

Pigelandsholdet fik en fin start med en 5. plads i kvalifikationen på St. Laurence Golf i Finland. Derefter tabte de dog alle deres tre hulspilsmatcher mod henholdsvis Frankrig, Tyskland og Holland.

Pigerne sluttede dermed som nr. 8 og sidst i Flight A, men det er nu engang bedre end at være i Flight B eller C.

Landsholdet bestod af Karen Svanholm Fredgaard (Asserbo), Marie Louise Tommerup (Hedeland), Cecilie Brøgger Steensgaard Nielsen (Furesø), Smilla Tarning Sønderby (Horsens), Fie Kjærgaard Olsen (Hillerød) og Sophia Giverny Reich Carlsen (Simon’s).

Hold-EM for piger, hulspil – Flight A, resultat

Hold-EM for piger, slagspilskval., resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk