KlubnytGolfsporten sprudler af optimisme

Golfsporten sprudler af optimisme

Der er optimisme at spore blandt de danske golfklubber og DGU har store ambitioner. Det stod klart ved DGU’s årlige repræsentantskabsmøde, som i år blev afholdt i Korsør.

I alt 100 af landets 190 golfklubber var til stede på Comwell Korsør. DGU’s formand kunne i sin beretning fortælle om en sport, der har det godt, men også har sine udfordringer. Efter en periode med svære år og fald i medlemstallene, er der igen optimisme mange steder. Samtidig er langt de fleste klubber ved at komme sig ovenpå finanskrisen.

– Vi er glade for, at vi oplever en vækst i medlemstallet. Ganske vist beskeden, men det går den rigtige vej. Klubberne har iværksat rigtig mange tiltag og vi kan se, at der er gang i aktiviteterne i de danske klubberne, sagde Jim Staffensen, formand for Dansk Golf Union.

De danske pro-spillere både kvinder og mænd gør det godt og rigtig godt sammenlignet med andre lande. Golfsporten er også for alvor kommet på det store landkort herhjemme bl.a. med europatour turneringen Made in Denmark og i udlandet, hvor golf er med ved OL i Rio til august.

Dansk Golf Union præsenterede ved repræsentantskabsmødet en ny vision og et nyt løfte, som DGU vil møde både klubberne og interessenter i og uden for golfsporten med.

Visionen for Dansk Golf Union er at være den førende interesseorganisation inden for sportens verden, der skaber succesfulde klubber og sportslige resultater.

DGU har samtidig søsat et løfte til at understøtte arbejdet i forhold til de danske golfklubber og andre interessenter. Løftet er “Spil med” og DGU vil i løbet af 2016 søsætte en række tiltag, der skal vise, hvordan Dansk Golf Union agerer indbydende overfor omverdenen. Løftet skal samtidig bruges til at synliggøre, at golfsporten er en sport der kan dyrkes hele livet af alle uanset alder.

På de interne linjer mundede repræsentantskabsmødet ud i en beslutning om, at DGU’s bestyrelse nedsætter en arbejdsgruppe, som skal evaluere på de fleksible medlemskaber.

Der blev også afholdt valg til bestyrelsen på repræsentantskabsmødet. Tre medlemmer var på valg og valgte alle at genopstille. Der var ikke modkandidater og derfor blev Jim Staffensen, Vestfyns Golfklub, Tuula Undall, Københavns Golf Klub og Lars Broch Christensen, Hillerød Golfklub alle genvalgt.

Traditionen tro blev der også uddelt priser i forbindelse med repræsentantskabsmødet.

Christoffer Bring
Christoffer Bring

Golfsportens Miljøpris gik til Viborg Golfklub for deres ihærdige arbejde med at sætte natur- og miljøarbejde på landkortet. Klubben har gennem mange år arbejdet fokuseret og systematisk med at øge naturoplevelsen på anlægget samt reducere deres miljøpåvirkninger i driften af deres faciliteter. Med prisen fulgte en check på 75.000 kroner.

AC Bella Sky Prisen går til et ung talent som har gjort sig særligt bemærket over for landstrænerne. I år var der to prismodtagere, Christian Bring fra Næstved Golfklub og Puk Lyng Thomsen fra Frederikshavns Golf Klub, som delte prisen og 20.000 kroner.

Prisen til Årets Short Game Klub gik til Skovbo Golfklub, hvor Lasse Høyer, Alexander Saugmann og Magnus Bodholt modtog prisen, AON Short Game Prisen, på vegne af ungdomsafdelingen.

Skovbo Golfklub blev Årets Short Game Klub
Skovbo Golfklub blev Årets Short Game Klub

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler gik -9, og vandt årets 9. sejr i Hero World Challenge

Den forsvarende mester Scottie Scheffler vandt Hero World Challenge efter dagens suverænt bedste runde. Se højdepunkter i videoen ovenfor. 20 af verdens bedste var med i...

Thorbjørn blev nr. 5, da Johannes Veerman vandt Nedbank Golf Challenge

Johannes Veerman vandt traditionsrige Nedbank Golf Challenge, hvor Thorbjørn Olesen fik 1,8 mio. kr. for en 5 plads. I videoen ovenfor er der højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk