AnbefaletGolf bliver formentlig også en del af OL i 2024

Golf bliver formentlig også en del af OL i 2024

Alt tyder på, at golfsporten fortsætter som OL disciplin ved OL i 2024. Det er endnu ikke vedtaget, men det anbefales af de 15 medlemmer af IOC Executive Board.

På et møde har IOC Executive Board besluttet en anbefaling om, at alle 28 sportsgrene fra OL 2016 i Rio fastholdes frem til og med OL 2024.

Det er dog i sidste ende op til IOC’s kongres, som skal stemme om det, når de mødes fra den 13. – 17. september 2017 i Peru.

Los Angeles og Paris bliver formentlig værter i 2024 og 2028

På kongressen til september skal det også besluttes, hvem der skal være vært for OL i 2024. Der er to kandidater i Los Angeles og Paris.

IOC Executive Board anbefaler, at man vælger den ene by som vært i 2024 og den anden i 2028, da man ser det som en unik mulighed for at vælge to fantastiske værtsbyer.

De potentielle OL værter i Los Angeles har valgt Riviera Country Club som deres bane, hvis golf er på programmet, mens man i Paris har valgt Le Golf National, der skal være vært for Ryder Cup 2018.

OL 2020 afholdes i Tokyo

OL 2020 afholdes i Tokyo, hvor golfturneringerne skal spilles på Kasumigaseki Country Club.

Det valg var ikke uden problemer, da det er en privat bane, hvor de kvindelige medlemmer ikke havde samme rettigheder som mændene. Det problem er dog løst, da damer og herrer nu har fået lige rettigheder i klubben.

Golf gjorde comeback ved OL 2016 i Rio 

På IOC’s 2009 kongres i København blev golf stemt ind som sportsgren ved OL 2016 og 2020. Golf var også på OL programmet i år 1900 og 1904, så golfsporten gjorde comeback efter 114 års fravær.

Justin Rose vandt herrernes turnering i Rio, mens Inbee Park vandt damernes turnering.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk