Ferie for Alle / Dansk GolfshowGolf- og feriemesse i Herning fra fredag til søndag

Golf- og feriemesse i Herning fra fredag til søndag

Fra fredag til søndag er der Ferie for Alle og Dansk Golfshow i MCH Messecenter Herning med op mod 1.000 udstillere, hvilket gør det til Skandinaviens største feriemesse.

Ferie for Alle kan fejre 25 års jubilæum, og det med safari som årets overordnede tema. Besøgende kan desuden gå på opdagelse hos op mod 1.000 udstillere i spændende camping-, cykel-, outdoor-, golf- og rejse-universer.

Udstyr, rejser og gode tilbud

Dansk Golfshow har sin egen store hal med mange udstillere. Man kan prøve nyt golfudstyr, og der er utvivlsomt mange gode tilbud.

I golfhallen kan man også blive inspireret til den næste golftur i Danmark eller udlandet, ligesom man kan prøve simulatorgolf og meget andet.

I de 14 store haller er der er noget for enhver. Blandt andet står rejsebureauer, charterselskaber og turistbureauer klar til at opfylde enhver feriedrøm. Både med og uden golf.

Er man til camping, er der rig mulighed for at studere de nyeste campingvogne, og der er mange muligheder for inspiration til nye rejsemål. Man kan også deltage i 150 gratis rejseforedrag, ligesom der er et legeland for de mindste.

Som følge af corona var 2022 messen mindre end tidligere. Der var 660 udstillere sidste år, mens der var 1.190 udstillere i 2020. Der var 41.252 besøgende i 2022, mens der var 63.362 i 2020 og 61.319 besøgende over de tre dage i 2019. Bag hallerne er der mange campister som vintercamper. Se også vores billedgalleri fra Dansk Golfshow 2022 og fra Ferie for alle 2022.

Åbningstider

Fredag den 24. februar kl. 9 – 17
Lørdag den 25. februar kl. 9 – 17
Søndag den 26. februar kl. 10 – 17

Billetpriser

Billetten gælder én dag. Der er gratis parkering.

Voksen: 120,- kr.
Barn, 5 – 12 år (børn under 5 år gratis): 10,- kr.
Seniorbillet, 60+ (Kun gyldig fredag 24. februar): 60,- kr.
Efter-14 billet (Kun gyldig efter kl. 15): 60,- kr.

Læs mere på www.ferieforalle.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk