PopulærtDP World TourFormatet i WGC – Dell Technologies Match Play

Formatet i WGC – Dell Technologies Match Play

64 af verdens bedste er med i WGC – Dell Technologies Match Play, hvor der spilles hulspil. Turneringen spilles fra onsdag til søndag , og for andet år i træk er det desværre uden dansk deltagelse. De bedste danske golfspillere er ganske enkelt ikke gode nok.

Billy Horschel vandt i 2021 og før det vandt Kevin Kisner i 2019, hvor Lucas Bjerregaard blev nr. 4. Bubba Watson vandt i 2018, Dustin Johnson vandt i 2017, mens Jason Day vandt i 2016.

Seks afbud fra bl.a. Smith, Matsuyama, Burns og Mickelson

Top-64 på verdensranglisten den 15. marts (efter Players Championship) kvalificerede sig til turneringen. Der kom afbud fra Cameron Smith (nr. 6 på verdensranglisten) Rory McIlroy (7), Hideki Matsuyama (11), Sam Burns (17), Harris English (22) og Phil Mickelson (45), som så blev erstattet af de følgende på verdensranglisten.

Maverick McNealy på 70. pladsen pr. den 15. marts var sidste mand i feltet. Nicolai Højgaard var bedste dansker på en 77. plads, og således både tæt på og langt fra en plads i feltet. Nicolai var nr. 67 efter sejren i Ras al Khaimah Championship, men har siden misset cuttet i tre spillede turneringer; én på DP World Tour og to på PGA Tour.

Seedning efter verdensranglisten

Efter en seedning er de 64 deltagere inddelt i 16 fire-mandspuljer, hvor der spilles alle mod alle onsdag, torsdag og fredag. Alle 64 skal således mindst spille tre matcher på Austin Country Club i Texas, USA.

Mens det var verdensranglisten i sidste uge, som var afgørende for kvalifikationen, så er seedningen foretaget efter denne uges verdensrangliste.

De 16 bedste er inddelt i puljerne 1 – 16, mens nr. 17 – 32, 33 – 48 og 49 – 64 er fordelt i puljerne efter lodtrækning (én fra hver segment i hver pulje).

I puljerne får man 1 point for en sejr. Hvis en match er lige efter 18 huller, så deles matchen og begge spillere får ½ point.

De 16 puljevindere går videre til finalerne, hvor der er hul-for-hul omspil, hvis en match er lige efter 18 huller. Hvis to eller flere er lige i puljen, så findes puljevinderen også i et hul-for-hul omspil.

Præmiesum på 12 mio. $ – mindst 270.000 kr. for en sidsteplads

Præmiesummen er hævet med 1,5 mio. $ til 12 mio. $ i år- VInderen får 2,1 mio. $ svarende til næsten 14,2 mio. danske kroner.

Der er præmiepenge til alle 64 deltagere, og slutter én spiller som nr. 64 og sidst får han 40.000 $ svarende til 270.000 kr. Det bliver højere, hvis flere deler sidstepladsen med lige mange point.

Sendes direkte på V Sport Golf og Viaplay

V Sport Golf & Viaplay Total sender direkte hver aften fra onsdag til søndag. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Nedenfor ses programmet for WGC – Dell Technologies Match Play:

Onsdag
1. runde – 32 puljematcher

Torsdag
2. runde – 32 puljematcher

Fredag
3. runde – 32 puljematcher

Lørdag
4. runde – Otte matcher med de 16 puljevindere
5. runde – Fire kvartfinaler

Søndag
6. runde – To semifinaler
7. runde – Finale samt match om 3. / 4. pladsen

WGC – Dell Technologies Match Play, leaderboard
– stilling i puljerne
– de sidste 16

Billy Horschel efter sejren i WGC – Dell Technologies Match Play 2021 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk