Danish Golf ChampionshipFemdelt føring i HimmerLand - Thorbjørn og Axelsen i top-10

Femdelt føring i HimmerLand – Thorbjørn og Axelsen i top-10

Den forsvarende mester Bernd Wiesberger er blandt fem spillere på en delt førsteplads efter første runde af Made in HimmerLand presented by FREJA. Thorbjørn Olesen og John Axelsen er bedste danskere.

Med en kold morgen og en frisk vind over HimmerLand blev spillerne udfordret. Det holdt næsten tørt, men efter flere dages regn er banen våd og tung.

Der er 16 danskere til start, og af dem var Thorbjørn Olesen og John Axelsen bedst med runder i -3, hvilket giver dem en delt 10. plads. John Axelsen vandt Made in HimmerLand Qualifier by Enjoy Resorts for to uger siden.

Lucas Bjerregaard var -5 inden tre afsluttende bogeys, så han deler 21. pladsen i -2 med Søren Kjeldsen, Martin Simonsen og Niklas Nørgaard Møller. Peter Launer Bæk er nr. 40 i -1.

Nicolai Højgaard, Marcus Helligkilde og Jeff Winther deler 55. pladsen i par, Rasmus Højgaard og Lasse Jensen er nr. 86 i +1, mens Morten Ørum Madsen er nr. 103 i +2. Thomas Bjørn er nr. 125 i +3, Joachim B Hansen nr. 142 i +5 og Benjamin Poke nr. 145 i +6.

Top-65 og lige klarer cuttet efter anden runde, så flere danskere skal spille sig op for at komme med i weekenden.

Se fredagens starttider i denne artikel på 19hul.dk.

Wiesberger, Bland, Larrazábal, Chang og Ruuska

Fem spillere deler førstepladsen i -5, og det er den forsvarende mester Bernd Wiesberger, British Masters vinderen Richard Bland, Pablo Larrazábal, Yikeun Chang og Lauri Ruuska, som lavede hole-in-one på 16. hul.

Jonathan Caldwell, Laurie Canter, Dimitrios Papadatos og Matthias Schwab deler 6. pladsen i -4.

Robert MacIntyre, der som nr. 46 på verdensranglisten er den højest rangerede i feltet, er nr. 21 i -2.

Der sælges ikke billetter

Som følge af COVID-19 restriktioner er der ikke salg af billetter. Der er et meget begrænset antal tilskuere i HimmerLand, som primært er sponsorer og deres inviterede gæster.

V Sport Golf, TV3 Sport og Viaplay.dk sender direkte. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Made in HimmerLand presented by FREJA, leaderboard

Bernd Wiesberger – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk