BusinessEuropean Tour, WGC og Ryder Cup på Viasat frem til 2024

European Tour, WGC og Ryder Cup på Viasat frem til 2024

MTG har sikret de eksklusive nordiske rettigheder til PGA European Tour, World Golf Championships og Ryder Cup i de næste seks år. Derfor kan golffans i Danmark fortsætte med at følge verdens førende spillere live streamingtjenesten Viaplay og Viasat Golf frem til 2024.

Ryder Cup, med to stjernespækkede hold, der repræsenterer henholdsvis USA og Europa, er en af ​​de mest prestigefyldte turneringer i golf og engagerer et passioneret verdensomspændende publikum, når turneringen hvert andet år løber af staben.

Den næste Ryder Cup finder sted den 28.- 30. september 2018 i Frankrig med danske Thomas Bjørn, som Europas Team-kaptajn. Det bliver den første Ryder Cup, der bliver holdt i det europæiske kontinent i over 20 år – med USA som forsvarende mestre. Viasat Golf, den førende betalings-tvkanal dedikeret til golf i Nordeuropa, tilbyder over 1.700 timer af den allerbedste internationale golf hvert år med legender som Henrik Stenson, Tiger Woods og Jordan Spieth på skærmen side om side med de danske stjerner som Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen og Thomas Bjørn.

– Dette er en “hole-in-one” for golfspillere – tre fantastiske turneringer, der forstærker Viaplay og Viasat Golfs position som de førende udbydere af golf i Norden. Det er endnu mere spændende at udvide denne langsigtede aftale i et Ryder Cup-år, hvor vi vil tilbyde vores seere enhvert nervepirrende drive og neglebidende spændende putt fra denne fantastiske turnering, siger Peter Nørrelund, MTG EVP og CEO for MTG Sport.

Keith Pelley, Chief Executive for the European Tour, udtaler:

– Vi er glade for at vi fortsætter dette spændende samarbejde med MTG, som kommer til at vise seerne den bedste golf fra PGA European Tour helt til frem til 2024.

– Man må sige at golf i Norden i den grad blomstrer med svenske Henrik Stenson, der vandt Open Championship i 2016, danske Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard, som vandt den nye turnering, GolfSixes i sommer, og finske Tapio Pulkkanen, som landede i toppen af Challenge Tour Rankings i slutningen af sidste sæson. Og dertil kommer det nye Europa-hold med i The Ryder Cup i Frankrig med danske Thomas Bjørn i spidsen.

MTG sender mere end 50.000 timers sport af høj kvalitet hvert år på sine tv-kanaler og streamingtjenester, herunder Superligaen, UEFA Champions League, Engelsk Premier League, La Liga, Formel 1, NFL, NHL, boksning, UFC og golf.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk