Asian TourEt stærkt felt i SMBC Singapore Open

Et stærkt felt i SMBC Singapore Open

Sergio Garcia, Paul Casey og Matthew Fitzpatrick er blandt stjernerne i denne uges SMBC Singapore Open, som sendes direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk.

Garcia er forsvarende mester i 1 mio. $ turneringen, hvoraf vinderen får 180.000 $, men der bruges også penge på at tiltrække spillere til Sentosa GC, Serapong Course, i Singapore. Ikke mindst i år, hvor den spilles sideløbende med Rolex Series turneringen Abu Dhabi HSBC Championship med en præmiesum på 7 mio. $.

Det er Sergio Garcias første turnering i år efter han afsluttede 2018 med fem top-10 placeringer. Siden Ryder Cup i september har han vundet Andalucia Valderrama Masters, han blev nr. 2 i Nedbank Golf Challenge, nr. 9 i DP World Tour Championship Dubai og nr. 6 i Honma Hong Kong Open.

Davis Love III og sønnen Davis “Dru” Love IV, som vandt vandt scramble holdturneringen PNC Father Son Challenge i december, er også med i feltet sammen med bl.a. Justin Harding, Ryo Ishikawa og Shugo Imahira.

De bedste kommer med i The Open

SMBC Singapore Open er en del af The Open Qualifying Series, så de fire bedste i top-12, som ikke i forvejen er kvalificeret, kommer med i The Open, som spilles på Royal Portrush i Nordirland fra den 18. – 21. juli.

Som nævnt sender Viasat Golf og Viaplay.dk direkte fra SMBC Singapore Open. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

SMBC Singapore Open, leaderboard
(vælg runde under LEADERBOARD)

Paul Casey – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk