PopulærtPGA TourErik van Rooyen vandt WWT Championship efter birdie-birdie-eagle afslutning

Erik van Rooyen vandt WWT Championship efter birdie-birdie-eagle afslutning

Sydafrikanske Erik van Rooyen vandt World Wide Technology Championship efter en forrygende birdie-birdie-eagle afslutning på El Cardonal at Diamante i Mexico, der er designet af Tiger Woods. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Erik van Rooyen begyndte finaledagen med en bogey på et ellers let par-5 hul, og -1 på for-ni var ikke prangende, men seks birdies og en afsluttende eagle på bag-ni gav en runde i -9 og sejren i -27 foran Camilo Villegas og Matt Kuchar på en delt 2. plads i -25.

Justin Suh blev nr. 4 i -24 foran Andrew Putnam og Ryan Palmer i -22.

En følelsesladet sejr

Det var en meget følelsesladet sejr for Erik van Rooyen og hans caddie Alex Gaugert. Deres ven Jon Trasamar, som de begge gik på college med, og som Erik van Rooyen delte værelse med i tre år og havde som best man til sit bryllup, er ramt af cancer. Han var i bedring, men tidligere på ugen fik de besked om, at han canceren havde spredt sig til hele kroppen, med måske 6 – 10 uger tilbage at leve i.

– Hvert eneste slag derude i dag var for ham, sagde van Rooyen kort efter sejren og fortalte, at de mandag skulle besøge deres ven.

Sportligt havde Erik van Rooyen også brug for et godt resultat for at beholde PGA Tour kortet, da han begyndte ugen som nr. 125 på FedExCup ranglisten.

Anden PGA Tour sejr

Det var 33-årige Erik van Rooyens anden PGA Tour sejr, da han vandt Barracuda Championship 2021. Han begyndte karrieren på Sunshine Tour, men spillede på Challenge Touren i 2017, hvorfra han fik kortet til DP World Tour. Her spillede han nogle år og vandt Scandinavian Invitation 2019.

World Wide Technology Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk