Réunion – den bedst bevarede hemmelighed i det Indiske Ocean. Sådan står der fortrykt på mange postkort fra vulkanøen, man finder 650 km øst for Madagaskar. Golf- og badeferie på det nærliggende Mauritius er populært, men de færreste lægger vejen omkring Réunion, hvorved de snyder sig selv for en meget stor oplevelse!
Allerførst en vigtig meddelelse. Réunions sorte eller gule badestrande kommer med eller uden beskyttende koralrev. Besøger man sidstnævnte, skal man være meget opmærksom, hvis man drister sig i bølgerne.
Som det blev gentaget på alle platforme i min barndom (DR TV og Radio):
Kun en tåbe frygter ikke havet!
Skulle man have lyst til at bodysurfe på en stor bølge to meter fra strandkanten, risikerer man at blive suget langt ud på det dybe blå. I givet fald skal man for alt i verden ikke forsøge at svømme mod strømmen. Kræfterne slipper hurtigt op. Understrømmen kan selv en mestersvømmer ikke kæmpe imod. Man skal roligt afvente at strømmen aftager og derefter svømme mod land. Undertegnede og min datter taler af erfaring.
Golf du Colorado
Morgenmad på Hôtel Central, et godt, billigt hotel midt i St. Denis. Den lille Peugeot fører os gennem gader i pittoresk forfald med skilte der siger Cyclone Café, Bourbon og Le Green – som ikke har noget med golf at gøre; her refererer farven til grønne klæder på billardborde.
Der er mørke skyer over bjergene bag os, men foran er solen fremme og skinner på statuen af en mand i ført alpehue og propel. Det er Roland Garros, den franske pilot fra Réunion, der var det første menneske til at krydse Middelhavet i en flyver. Det ved lokalbefolkningen på Réunion, og de ved også at han døde i en luftduel over Ardennerne under Første Verdenskrig.
I resten af verden forbinder man hans navn med tennisturneringen i Paris, hvor stadion er opkaldt efter Monsieur Garros, som altså var et flyveres og ikke et tennisikon.
Golf du Colorado er anlagt uendelig smukt i den lille by La Montagne – som navnet antyder er golfbanen en ægte bjergbane. Vores slidte, men funktionsdygtige Peugeot, pruster effektivt op ad otteprocentsstigningen til den hyggelige og uhøjtidelige klub, hvor udsigten er aldeles betagende ud over det dybblå Indiske Ocean, som ligger 900 meter neden for klinterne.
Selv om der er 160.000 indbyggere i nærliggende St. Denis, hovedbyen på Réunion, er der ganske få golfere i sving, da vi dukker op. Golfsporten er ikke (endnu) blevet en folkesport.
Vores kreolske medspiller Raymond mener, at øens mange sukkerrørsmarker bør omdannes til golfbaner. Verdensmarkedsprisen på sukker er fortvivlende lav, og selv om prisen på kaffe og vanilje til tider er høj, så er denne produktion så lav at den ikke kan redde øens økonomi.
”Réunion har ikke som Mauritius kilometervis af strande, der trækker turister til. Vi har vidunderlige bjerge, vandfald, regnskove og klodens mest spændende vulkan, men alt for få pengestærke vesterlændinge er klar over det”, klager Raymond. ”Og arbejdsløsheden er over 35 % – vi må gøre noget for at få turisterne hertil. Flere golfbaner kan være løsningen.”
Mange vælger at leje en motoriseret vogn, da banens ni huller er uhyre kuperede. Det er en teknisk set meget krævende bjergbane, så selv om de fleste huller er relativt korte, kan man hurtigt komme i vanskeligheder, hvis fairway ikke rammes i første forsøg.
Der er ikke brug for det store skyts – faktisk kan det være en fordel at lade de store køller blive i tasken; roughen er et bekendtskab man meget gerne vil være foruden.
Flere huller har blinde slag enten op eller ned ad bakke, og med forholdsvis små greens, skal approachslaget være præcist.
I nogle tilfælde ligger kreolerhusene meget tæt på green. På syvende så tæt, at man gør klogt i at vælge et kort jern for ikke at risikere at knalde en rude hos beboerne!
Andre udfordringer er de brede og dybe kløfter, og kommer man frelst over dem, venter små greens med store, sorte problematiske bunkers.
Den betagende udsigt distraherede os mindre, da vi spillede de ni huller anden gang, så det blev til en ganske fornuftig score.
Golf Club de Bourbon
Inden aftensmaden kan man skifte golfskoene ud med travestøvlerne og gå på opdagelse i bjergene; fx med udgangspunkt i Le Maïdo, hvor man fra 1300 meters højde kan se ned i Mafate, en frodig kraterdal, som kun kan nås af fluemennesker og helikoptere.
De første beboere i det smukke, men uvejsomme bjerglandskab var sorte slaver fra Østafrika og Madagaskar, der flygtede fra slavearbejdet på sukkerrørsfabrikkerne.
Efter slaveriets ophævelse blev de afløst af forarmede hvide franske kolonialister, der for at overleve de dårlige tider, måtte flytte op i bjergene for at ernære sig ved primitive smålandbrug.
I dag bor der stadig hundredvis af deres efterkommere i Mafate. Det er en trist historie om en befolkningsgruppe, der nok lever i en vidunderlig natur, men så isoleret, at indgiftning truer deres eksistens.
I det 14. århundrede opdagede araberne Réunion, som de kaldte Dina Mograbin. I 1512 var det portugisere, og i 1638 franskmænd, som gik i land på øen, der kaldtes Mascarin, for få år senere at blive omdøbt til Bourbon. Sit endelige navn fik Réunion i 1848, hvor slaveriet blev ophævet, og de mange racer blev forenede – réunies.
Réunions absolut bedste bane, Golf Club de Bourbon, vækker, trods navnet, dog ingen minder om øens i dobbelt forstand sorte historie. Klubben ligger få kilometer fra de lavasorte strande i l’Étang-Salé-les-Bains, hvor surferne valfarter til for at prøve kræfter med de kolossale bølger.
Den eksotiske og smukt beliggende bane – der er tilplantet med eukalyptus, pinjer, palmer, bourgonvilla og fyrre forskellige kaktusarter – har en flot udsigt overalt til baglandets smukke, grønne bjerge.
Der lægges behageligt nemt ud, men hurtigt bliver hullerne vanskeligere og fairways mere bakkede. Greens er bulede og flankerede af flotte men irriterende store eukalyptustræer.
Man slutter med det flotte attende hul, hvor drivet skal ligge meget præcist på den smalle og smukke fairway.
”Den bedste bane i det Indiske Ocean”, betror man os i klubhuset, hvor man nok ikke har spillet alle banerne på Mauritius. Men Golf Club de Bourbon er i hvert fald den klart bedste bane på Réunion.
Vi slutter dagen i det hyggelige klubhus Le Play Off – hvis tag er helt dækket af hvide og røde bourgonvilla – og skåler i ananaspunch lavet på øens gode rom, inden vi bestiller poulet cari, en stærkt chilikrydret kylling med ris der skylles ned med den lokale rosévin fra Cilaos.
Læs første del af denne serie her, tredje del kan læses her, mens fjerde og sidste del kan læses her.
Tekst og fotos: Kim Boje
Revideret rejseartikel fra 2004
Golf du Colorado: www.golfclubcolorado.fr
Golf Club de Bourbon: www.golf-bourbon.com
Golf du Bassin Bleu: www.bassinbleu.fr
Réunion: en.reunion.fr
Hôtel Central, St. Denis: www.centralhotel.re/en-fr
