SponsoraterEmily har forlænget sponsoraftale med Scan Global Logistics

Emily har forlænget sponsoraftale med Scan Global Logistics

Den danske golfstjerne Emily Kristine Pedersen forlænger sin sponsoraftale med logistikvirksomheden Scan Global Logistics med yderligere ét år.

Emily spiller på LGPA-Touren blandt de bedste kvindelige golfspillere i verden og satser stort på en plads til sommerens Olympiske Lege i Paris, hvor Danmark stiller op med to kvindelige og to mandlige golfspillere.

Scan Global Logistics forsætter med at have deres eksponering på Emilys tøj samt golfbag, men bruger især partnerskabet til at engagere både netværk og kunder over hele verden. Udover Emily Kristine Pedersen har logistikvirksomheden også samarbejde med de to danske golfstjerner Rasmus og Nicolai Højgaard.

Kernen i Scan Globals DNA er viljen til altid at gå den ekstra mil for at få tingene til at lykkes, og det er noget Emily kan identificere sig med. Emily er kendt for sin utrolige fightervilje, der har placeret hende blandt de bedste kvindelige golfspillere i verden. Det høje ambitionsniveau, dedikation og viljen til at lykkes er altså egenskaber, hun deler med sin sponsor. Hun er stolt ambassadør for Scan Global Logistics og udtaler:

– Det gør mig stolt at være ambassadør for en verdensomspændende virksomhed, som danske Scan Global Logistics er, og med værdier jeg kan identificere mig med. Golf er en individuel sport, men uden et godt team omkring sig, kommer man ikke langt, derfor er jeg også glad for denne aftale. Vi har haft to fantastiske år sammen og jeg er enormt taknemlig for, at de ligesom jeg ønsker at fortsætte rejsen sammen – sammen kan vi skabe resultater. 2024 er et enormt vigtigt år for mig, hvor et af mine helt store mål er at komme med til de Olympiske Lege i Paris til sommer.

Scan Global Logistics’ Global COO & CCO, Mads Drejer glæder sig over forlængelsen af aftalen og udtaler:

– Vi har fulgt Emily tæt fra sidelinjen igennem de sidste år og vi er meget inspireret af hendes passion og dedikation for at komme til tops. Emily har mødt mange af vores kunder både på og uden for banen – de har alle været enormt glade for at få et indblik i hendes verden og vi ønsker fortsat at kunne give vores kunder denne mulighed. Vi glæder os til at følge Emily både på LPGA-touren i USA, og ikke mindst når hun til sommer skal forsvare de danske farver i Paris til OL.

Den danske golfstjerne fik i 2020 sit store internationale gennembrud som samlet vinder af Ladies European Tour efter at have vundet tre turneringer i træk og fire i alt. Succesen fortsatte i 2021, hvor Emily var en vital del af at sikre teamsejren til Europa i den prestigefyldte Solheim Cup, blev nummer fem ved OL 2021, sikrede sig adgang til LPGA Touren i USA i 2022, og igen i 2023 hjalp hun Team Europe med at vinde Solheim Cup, ikke mindst med hendes historiske hole-in-one – en præstation der gik verden rundt.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk