PopulærtLadies European TourEmily er ny ambassadør for Golf Saudi og Aramco Team Series

Emily er ny ambassadør for Golf Saudi og Aramco Team Series

Emily K Pedersen har indgået to nye markante sponsoraftaler, da hun er blevet ambassadør for Golf Saudi og Aramco Team Series, som begge har base i Saudi Arabien. Hun bærer logoer på cap’en og ærmet, som det kan ses på billedet ovenfor.

Der er ikke udsendt pressemeddelelser, så det er kommet lidt i stilhed, men med den opmærksomhed Saudi Arabien har fået i golfverdenen de seneste måneder, så er det markante sponsorater.

Golf Saudi er organisationen bag de mange golf-initiativer, hvor man udbreder golfsporten i Saudi Arabien og tiltrækker turister ved bl.a. at have en række ambassadører og arrangerer turneringer som Aramco Saudi Ladies International på LET og den stjernespækkede PIF Saudi International, der tidligere var en DP World Tour turnering, men nu tæller til Asian Tour.

Aramco Team Series er en turneringsrække med fem LET turneringer rundt om i verden herunder i New York og London, hvor der spilles om 1 mio. $.

Aramco, eller Saudi Aramco som det hedder, præsenteres som en global energi- og kemi-virksomhed. Det er ikke forkert, men i daglig tale vil man nok nærmere sige, at de flere end 70.000 ansatte arbejder i det statsejede olieselskab i Saudi Arabien. Målt på både omsætning, indtjening og markedsværdi er Aramco én af verdens største virksomheder.

Golf Saudi og Aramco Team Series har en række ambassadører, både damer og herrer, men på hjemmesiden www.golfsaudi.com er listen dog ikke opdateret.

En del af Vision 2030 for Saudi Arabien

Golfturneringerne, ambassadørerne og andre internationale sportsbegivenheder og events er en del af Saudi Arabiens Vision 2030 plan.

Kronprins Mohammad bin Salman arbejder på at føre Saudi Arabien tilbage til en mere åben og moderat form for islam ligesom han har slået hårdt ned på korruption og underslæb. Han er angiveligt også manden bag beslutningen om, at saudiarabiske kvinder fra sommeren 2018 fik lov til selv at køre bil ligesom kvinder har fået adgang til nogle sports-stadioner.

Golfturneringerne er således et led i disse forandringer og Saudi Arabiens “Vision 2030” plan. Som verdens største olieeksportør har olie været den primære indtægtskilde, men visionen er, at man skal være mindre afhængig af olien. Man vil således fremme andre erhverv og tiltrække flere turister.

Kontroversielt at der spilles i Saudi Arabien

Det var og er kontroversielt, når LET, Asian Tour, DP World Tour og verdens bedste golfspillere besøger Saudi Arabien, og dermed promoverer det omstridte land. Nogle har den opfattelse, at de professionelle tours og spillere burde holde sig væk, mens andre mener, at man skal adskille sport og politik.

Det har skabt megen debat, men når det kommer til demokrati og menneskerettigheder, så er det dog ikke uvant for de professionelle golf tours og sportsfolk generelt at konkurrere i omstridte lande.

Der er også professionelle golfturneringer i andre lande uden egentligt demokrati og som ikke lever op til basale menneskerettigheder. Noget der dog ikke i samme omfang har givet så meget debat, hvilket må betegnes som dobbeltmoralsk.

Emily K Pedersen under Aramco Saudi Ladies International presented by Public Investment Fund 2022 – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk