BusinessDiscovery, Inc. har købt Golf Digest af Condé Nast

Discovery, Inc. har købt Golf Digest af Condé Nast

Overtagelsen af verdens førende golfmedie skaber den største digitale golfmedieforretning i USA. Golf Digests indhold skal styrke Discoverys internationale streamingtjeneste, GOLFTV. Alle ansatte og chefredaktør Jerry Tarde ansættes hos Discovery.

Discovery, Inc. har annonceret, at de har overtaget Golf Digest fra Condé Nast. Golf Digest er verdens førende golfmedie og styrker Discoverys globale golfsatsning på det amerikanske marked.

Overtagelsen skaber en kraftfuld indholdsmotor for GOLFTV powered by PGA TOUR, Discoverys live og on-demand streamingservice med international dækning af PGA TOUR og Ladies European Tour m.fl. samt eksklusive partnerskaber med Tiger Woods (81 sejre i PGA TOUR og 15-foldig major-vinder), samt den regerende Open-mester Francesco Molinari.

Tilføjelsen af Golf Digest booster Discoverys globale golf-økosystem med platforme i USA, som nu kommer til at kunne nå golffans med alt, som er relateret til spillet, inkl. instruktionsvideoer, råd om udstyr, banerankings, rejsedestinationer og meget mere.

Overtagelsen bygger videre på Discoverys 12-årige strategiske partnerskab med PGA TOUR, som blev annonceret i juni 2018. Discovery, PGA TOUR, GOLFTV og Golf Digest skaber sammen et enestående mulighed for partnerskaber og annoncering: Samarbejdet kommer til at tilbyde et samlet sted til marketingpartnere, som vil engagere sig med fans og spillere omkring både direkte udsendelser og andre programmer som dækker over streaming, digital, social, print og branded content. Salgsteamet hos Conde Nast fortsætter med at være ansvarlig for annoncesalg i en overgangsperiode indtil integrationen af salgsarbejdet er gennemført.

David Zaslav, formand og CEO i Discovery, Inc. siger:

– Golf Digest er et brand i verdensklasse, som er blevet hovedmediet for millioner af golffans, professionelle spillere og globale annoncører. Det er et naturligt strategisk match med Discoverys mål om at være det førende medie i verden om golf gennem investeringer med PGA Tour, European Tour og vores partnerskab med Tiger Woods. Vi styrker GOLFTVs internationale tilbud ved at tilføje Golf Digests prisvindende journalistik, brede rækkevidde hos forbrugerne og store bagkatalog med indhold. Samtidig tilføjer vi en golfforretning med base i USA for også at kunne bruge vores golfviden i staterne.

– Jay Monahan og PGA TOUR har været gode samarbejdspartnere og vi er glade for sammen at kunne udvide vores fælles vision om at bringe alle de fantastiske spillere ud til flere mennesker og på flere devices i hele verden.

Rick Anderson, Chief Media Officer, PGA TOUR:

– Vi er begejstrede for at styrke vores samarbejde med Discovery og Golf Digest, som har været officiel marketingpartner for PGA TOUR siden 2006. Ved at kombinere vores styrker i USA kan vi nu tilbyde et mere robust tilbud på digitalt indhold og produkter for fans, golfspillere og TOUR-partnere. Det nye digitale netværk med PGA TOUR / Golf Digest bliver det største netværkstilbud med unik bredde og dybde af indhold på tværs af platforme.

Discovery vil arbejde på at optimere sin eksklusive, globale aftale med Tiger Woods på tværs af Golf Digests platforme. GOLFTV samarbejder med Tiger Woods om indhold, såsom udførlige instruktionsvideoer (optagelserne er begyndt denne måned), samt eksklusiv adgang til hans forberedelser inden sine turneringer. Det unikke samarbejde giver et ægte indblik i livet, hjernen og præstationerne hos spillets ultimative ikon.

Tiger Woods:

– Det her er et vigtigt skridt mod at styrke og udvide Discoverys tilstedeværelse i USA og globalt. Det giver mig endnu en platform, hvor jeg kan fortælle min historie direkte til mine fans og det gør partnerskabet med Discovery endnu stærkere. Det her opkøb, sammenlagt med det, Discovery og GOLFTV allerede har gjort med PGA TOUR er rigtig godt for golfsporten.

Alex Kaplan, formand og administrerende direktør for Discovery Golf:

– Det her er en stor aftale for Discovery. At tilføje Golf Digest til GOLFTV og vores dækning af PGA, Tiger Woods og Francesco Molinari er en sejr for sporten. Vi tilbyder noget unikt, hvadenten du er fan, spiller, seer, brand eller annoncør. Vi kan udnytte styrkerne fra både Golf Digest og GOLFTV, hvilket gør os til en global redaktionel drivkraft, som leverer indhold på tværs af platforme, som engagerer og inspirerer millioner af passionerede golffans fra hele verden.

Golf Digests prisvindende redaktionelle indhold med nyheder, instruktionsvideoer, rankings og indhold som ”100 Greatest Course Rankings” og den årlige liste ”Hot List” kommer til at drive engagementet for GOLFTV globalt og giver Discovery mulighed for at udbrede dets golfindhold i USA og skabe flere muligheder for at samarbejde med PGA TOUR og alle verdensklassespillerne.

Discovery vil også bruge sin globale tilstedeværelse i 220 markeder og territorier for yderligere at styrke Golf Digest-brandet i hele verden. Næsten halvdelen af Golf Digests omsætning kommer fra digital annoncering og bladet vil fortsat udkomme som et trykt, månedligt magasin og Discovery overtager de globale licenser for udgaver i næsten 70 lande.

Golf Digests redaktionelle team ansættes i Discovery Golf og vil fortsat være under lederskab af Jerry Tarde som er chefredaktør på Golf Digest. Jerry Tarde bliver også Global Head of Strategy and Content hos Discovery Golf.

Jerry Tarde, chefredaktør på Golf Digest og Global Head of Strategy and Content hos Discovery Golf:

– Golf Digest har et fantastisk hold af redaktører, reportere, producere, fotografer og bidragsydere som alle er dedikerede til at hjælpe golfspillere med at forbedre deres spil og forbrug af det spil, vi elsker. Discoverys vision om at skabe en fælles, global destination for alt golffans ønsker sig er perfekt i tråd med, hvad Golf Digest gør hver dag. Fremover vil Discoverys globale tilstedeværelse og evne til at bringe indhold til alle platforme på alle sprog i kombination med PGA TOURs brand styrke golf og golfspillere over hele verden.”

Alex Kaplan tilføjer:

– De ansatte i Golf Digest er en essentiel ressouce for. Vi er begejstrede for at kunne byde velkommen til Golf Digests ansatte og deres chefredaktør, Jerry Tarde, som er en af de største ressourcer i golfjournalistikken.”

Golf Digest når ud til millioner af brugere hver måned:

  • 60 mio. views på video
  • 4,8 mio. læsere
  • 2,2 mio. følgere på sociale medier

Mere information om Golf Digest kan findes her. Mere information GOLFTV kan findes på GOLFTV.

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player, Dplay og GOLFTV. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på 19 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og OL. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.

Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk