Den amerikanske Solheim Cup kvalifikation sluttede med sidste uges CP Women’s Open, så der er sat navn på de 12 amerikanske spillere. Solheim Cup 2019 spilles på Gleneagles i Skotland fra den 13. – 15. september.

10 af de 12 spillere kvalificerede sig via en pointrangliste:

Lexi Thompson
Nelly Korda
Danielle Kang
Lizette Salas
Jessica Korda
Megan Khang
Marina Alex
Brittany Altomare
Angel Yin
Annie Park

Fem af de ti er rookies – Nelly Korda, Megan Khang, Marina Alex
Brittany Altomare og Annie Park – så kaptajnen Juli Inkster gav sine to wildcards til erfarne spillere, som har spillet Solheim Cup henholdsvis fire og fem gange:

Morgan Pressel
Stacy Lewis

Juli Inkster er også erfaren som Solheim Cup kaptajn, da hun har stået i spidsen for holdet i både 2015 og 2017, hvor USA vandt.

Som vicekaptajner har Juli Inkster udpeget Pat Hurst, Nancy Lopez og Wendy Ward.

Det europæiske hold

Den europæiske kvalifikation sluttede med Aberdeen Standard Investments Ladies Scottish Open den 11. august. Holdet, der kan ses her, er uden danskere.

To danskere har spillet Solheim Cup

Emily K Pedersen fik et overraskende wildcard for to år siden, da USA vandt 16½ – 11½.

Emily var den anden danske Solheim Cup spiller, da Iben Tinning var på holdet fire gange i 2002, 2003, 2005 og 2007.

USA har vundet 10 ud af 15 udgaver af Solheim Cup

USA har vundet Solheim Cup de seneste to gange i USA i 2017 og i Tyskland i 2015, mens Europa vandt i USA 2013 og i Irland 2011.

Solheim Cup blev spillet første gang i 1990. Turneringen er blevet spillet 15 gange, hvoraf USA har vundet de ti, mens Europa har vundet fem gange i 1992, 2000, 2003, 2011 og 2013.

Læs mere om Solheim Cup på www.solheimcup.com.

Team USA efter sejren i Solheim Cup 2017 – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.