KlubnytDen lille Kok overtager driften af cafeen i Gyttegård Golf Klub

Den lille Kok overtager driften af cafeen i Gyttegård Golf Klub

Den Lille Kok overtager fra denne sæsons begyndelse cafeen i Gyttegård Golf Klub, hvor medlemmerne vil få glæde af veltillavet mad i omgivelser af god atmosfære og klubliv, venlig betjening og servering med et smil.

– Det er en udvidelse af Den Lille Koks aktiviteter. Vi har høstet en masse gode erfaringer ved at overtage restauranten i Vejle Golf Club, og vi udvider nu aktiviteterne, så også Gyttegårds medlemmer og gæster får en god oplevelse og hyggelig atmosfære omkring deres golfaktiviteter, fortæller Camilla Lysen, der er indehaver af Den Lille Kok.

– I Gyttegård Golf Klub vil vi introducere et ”Grab & Go”-koncept, så medlemmerne i det daglige altid vil have mulighed for at få en lækker salat og indbydende smørrebrød i forbindelse med deres besøg. Selvfølgelig vil der også være dage med en lun ret og ekstra lækkerier, fortæller Camilla Lysen.

– Ved klubbens arrangementer vil der selvfølgelig være personale og servering, og Den Lille Kok vil bestræbe sig på at vil leve op til Gyttegård Golf Klubs vision om at give medlemmer og gæster en god oplevelse og sikre en god atmosfære i klubben.

– Som i Vejle vil vi naturligvis også tilbyde mad til selskaber og fester, hvor vi også kan stå for serveringen. Vi tilbyder personlig service og kreativ sparring efter mottoet; Alt kan arrangeres – Vi er klar til at hjælpe!

Den Lille Kok fortsætter forpagtningen af restauranten i Vejle Golf Club, ligesom mad til fester, selskaber og catering ud af huset, primært vil blive varetaget fra hovedkøkkenet i Vejle Golf Club.

www.hosdenlillekok.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jacob Skov Olesen og Kontinentaleuropa vandt St Andrews Trophy

Kontinentaleuropa med Jacob Skov Olesen på holdet vandt en overbevisende sejr i St Andrew Trophy på hele 16 - 9 mod Storbritannien og Irland. Jacob...

57 danske atleter deltager i OL-åbningsceremonien

Til OL-åbningsceremonien i Paris er sejleren Anne-Marie Rindom og håndboldspilleren Niklas Landin de to danske fanebærere. Bag dem går 57 danske atleter og 25...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk