HotelPlanner TourDe to danskerne er under pres i Rolex Grand Final efter 2....

De to danskerne er under pres i Rolex Grand Final efter 2. runde

Drømmen om et DP World Tour kort via HotelPlanner Tour ranglisten synes lidt sværere at nå efter 2. runde af Rolex Grand Final supported by The R&A. Det er muligt med to gode runder, men kræver en god moving day lørdag.

Inden sæsonfinalen var Victor Sidal Svendsen og Jonathan Gøth-Rasmussen henholdsvis nr. 23 og 24 på ranglisten.

Efter 1. runde var Victor Sidal Svendsen nr. 16 i -2, og efter en runde i par er han nu nr. 22 i -2. Han ligger til at falde to pladser tilbage til en 25. plads på ranglisten. Jonathan Gøth-Rasmussen gik -3 og rykkede frem til en 29. plads i -1, men ligger til at slutte som nr. 29 på ranglisten.

Top-20 på Road to Mallorca ranglisten får et DP World Tour kort på søndag. De øvrige kan deltage i Final Stage på Tourskolen fra den 7. – 12. november.



Lars van Meijel, Daniel Young, Felix Mory, Stefano Mazzoli og Euan Walker deler føringen i -8 foran David Law i -6.

JC Ritchie, der fører ranglisten, er nr. 14 i -4. Han ligger fortsat til at vinde ranglisten

Der spilles om 500.000 € og 4.000 point i sæsonfinalen. Det er dobbelt så mange point som i sæsonens regulære turneringer, bortset fra de to i Kina. Der er 640 point til vinderen på Mallorca, 440 point til nr. 2, 280 point til nr. 3, 240 point til nr. 4 og 200 point til nr. 5 mens nr. 45 og sidst får 20,80 point.

For fjerde år i træk sendes der direkte, så man kan følge turneringen på V Sport Golf og Viaplay Premium. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Rolex Grand Final supported by The R&A, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen

12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet...

Herrer: Penge- og pointranglister, 12. oktober 2026

Jacob Skov Olesen spillede med om sejren helt til det sidste og blev nr. 4, da Grant Forrest vandt Open de España presented by...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk