PopulærtDP World Tour4 ud af 14 danskere ligger til at gå videre fra Second...

4 ud af 14 danskere ligger til at gå videre fra Second Stage

4 ud af 14 danskere ligger til videre avancement i de fire Second Stage turneringer på DP World Tour Tourskolen. Se højdepunkter fra 2. runde i videoen ovenfor.

På tre af banerne spilles om 24 pladser, mens der på Las Pinaillas spilles om 23 pladser. Det er kun det nøjagtige antal der går videre, så ved lighed er der omspil.

Christian Jacobsen nr. 11 på Desert Springs (24 pladser)

Der spilles om 24 pladser på Desert Springs, hvor Christian Jacobsen bragede frem. Han var nr. 26 i -2 efter 1. runde, og med en runde i -4 er han nu nr. 11 i -6.

Desværre er han så også umiddelbart den eneste der ligger til videre avancement via top-24. Anders Emil Ejlersen og Søren Broholt Lind var nr. 45 i par, Joachim B Hansen er nr. 58 i +2 og Christoffer Bring  nr. 61 i +3.

Saptak Talwar fører i -12 foran Oliver Gillberg i -11.

Den dobbelte DP World Tour vinder Shubhankar Sharma er nr. 10 i -7, Matthias Schwab nr. 26 i -3 og Roope Kakko nr. 39 i -1. Alejandro Cañizares, der også har vundet to turneringer, er nr. 51 i +1.

Desert Springs Resort, leaderboard

Bressum og Simonsen fremme på Isla Canela (24 pladser)

Martin Simonsen mistede føringen på Isla Canela, men er fortsat med helt fremme. Han var nr. 1 i -9 efter 1. runde, men nu har amerikanske Ben Warian overtaget føringen i -13.

Nyprofessionelle Kristian Hjorth Bressum var dagens bedste med en runde i -7, og han deler 2. pladsen i -12 med Mats Ege fra Norge.

Martin Simonsen er nr. 7 i -10 og Victor Bjørløw nr. 48 i +1.



Made in Denmark 2014 vinderen Marc Warren med 4 DP World Tour sejre på CV’et er nr. 4 i -11, mens Justin Harding med 2 sejre er nr. 44 i -2. Jonas Blixt med 3 PGA Tour sejre er nr. 62 i +1.

Kristian Bressum blev nr. 4 på Global Amateur Pathway Ranking, og har sikret sig et HotelPlanner Tour kort, men han kan forbedre sin kategori via Tourskolen, og måske endda komme på DP Wold Tour.

Isla Canela Links, leaderboard

Jeppe Kristian bragede frem på Fontanals (24 pladser)

Jeppe Kristian Andersen begyndte dagen som nr. 38, men med en runde i -5 bragede han frem til en 11. plads i -5 på Fontanals Golf efter bl.a. seks birdies i træk fra 4. – 9 hul. Han begyndte runden på 10. hul, hvor han også lavede en birdie, så på scorekortet ser det ud til, at han lavede syv birdies i træk.

John Axelsen er nr. 29 i -4, Mads Laage nr. 47 i par, Morten Ørum Madsen nr. 54 i +1 og Kasper Nyland nr. 68 i +5.

Gabriel Morgan og Tyler Wood deler føringen i -8.

Rikard Karlberg med én DP World Tour sejr er nr. 11 i -5, mens den dobbelte DP World Tour vinder Eddie Pepperell er nr. 32 i -3.

Fontanals Golf Club, leaderboard

Peter Launer Bæk langt tilbage på Las Pinaillas (23 pladser)

Peter Launer Bæk er eneste dansker på Golf Las Pinaillas, hvor der spilles om 23 pladser. han får meget svært ved at tage én af dem. da han efter 2. runde er nr. 62 i +2 med syv slag op til top-23.

Jack Hawksby fører i -13 foran Haider Hussain i -11.

Gregory Bourdy med 4 DP World Tour sejre er nr. 26 i -4, Romain Wattel med én sejr nr. 37 i -2, Joël Stalter med én sejr er nr. 43 i -1 mens den dobbelte vinder Julien Quesne er nr. 51 i par.

Claes Borregaard var på deltagerliste men måtte trække sig med det vi nu ved er et stressbrud på et ribben.

Golf Las Pinaillas, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ry Golf sætter yderligere strøm til udviklingen

Ry Golf har indledt 2026 med at foretage nye investeringer i den grønne omstilling af driften og faciliteterne. Således er der blevet opsat ladestandere...

Søren Hansen debuterer på Legends Tour med Thomas Bjørn og Anders Hansen

51-årige Søren Hansen debuterer på den europæiske senior tour i denne uge, da han er på startlisten i Staysure Marbella Legends på Staysure Legends...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk