AmatøreliteDe svenske landshold har succes i Puma tøj

De svenske landshold har succes i Puma tøj

Siden nytår har de svenske golf-landshold spillet i Puma tøj. Det samarbejde har fået en god start, da det allerede er blevet til fem sejre. Senere på året skal drengene spille i Hawaiiskjorter.

De danske landsholdsspillere har også haft en række meget flotte resultater i år. Det samme har svenskerne, som indenfor golfsporten gør det lige lidt bedre end os. Der er dog også mere end tre gange så mange golfspillere, næsten 500.000, blandt de godt 10 mio. svenskere mens lidt over 150.000 ud af omkring 5,7 mio. danskere spiller golf. Men de har da vist aldrig vundet EM i fodbold, som vi gjorde det i 1992. I Sverige 🙂

Funktionelt og lækkert tøj giver selvtillid

Det er alle de svenske landsholdstruppper lige fra de bedste damer og herrer, til drenge, piger og handi-golferne, som nu spiller i Puma tøj.

Det er indtil videre blevet til fem sejre i henholdsvis Spanish International Ladies Amateur Championship, Castell Championship, Duncan Putter og Dublin Irish Girls Open Stroke Play Championship. I sidstnævnte vandt pigerne også holdturneringen for fjerde år i træk.

Katarina Vagndal – Foto: Puma Golf

– Det tøj vi spiller i, betyder rigtig meget for os, siger den svenske landsholdschef Katarina Vangdal i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Tøjet skal selvfølgelig have de funktioner der gør, at vi kan spille i al slags vejr og være syet, så spillerne kan røre sig frit. Men det er også vigtigt, hvordan det ser ud, for tøj man kan lide giver mere selvtillid.

– Spillerne synes godt om tøjet, og det giver en holdfølelse, når alle har det samme tøj, som giver respekt fra andre spillere og arrangørerne. Det bliver lidt “os mod verden”.

Målsætningen for de svenske landshold er altid at have svenske spillere i de store turneringer som Ryder Cup, Solheim Cup og OL. Og når det gælder EM og VM, så skal Sverige spille med om medaljerne.

Drengene skal spille i Hawaiiskjorter ved VM

I januar skabte det megen opmærksomhed, da Rickie Fowler spillede i en Puma Hawaii-skjorte fra deres Aloha kollektion under Tournament of Champions, som det ses på billedet nedenfor.

Ved drenge-VM i Japan til juni er det tanken, at svenskerne spiller i dem:

– Vi vil gerne skille os ud, så det er sjovt og godt at arbejde sammen med Puma. Ved VM for drenge i Japan vil vi gerne, at holdet spiller i en Hawaiiskjorte som Rickie Fowler gjorde det i begyndelsen af året. Sådan plejer landsholdstøj ikke at se ud, men det er den rigtige blå farve, og det skaber noget opmærksomhed, siger Katarina Vangdal.

Rickie Fowler i Aloha skjorten – Foto: Puma Golf

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk