UdstyrDe nye Titleist Pro V1 og Pro V1x bolde er i spil...

De nye Titleist Pro V1 og Pro V1x bolde er i spil på PGA Tour

Det er blevet en tradition, at Titleist frigiver deres nyeste versioner af Pro V1 og Pro V1x boldene til de professionelle op til Shriners Hospitals for Children Open i Las Vegas.

Den seneste måneds tid har pro’erne kunnet træne med prototyper, men først nu er de nye opdaterede versioner klar i tilstrækkeligt store mængder til, at pro’erne kan spille med dem i turneringer – dog markeret som 2019 Proto, så i teorien kan man nå at lave ændringer efter pro’ernes feedback, men mon ikke man er nået frem til den den endelige forbedrede version. Vi andre kan dog formentlig først købe de nye Pro V1 og Pro V1x bolde i proshopperne fra det tidlige forår 2019.

Mange af pro’erne vælger at bruge de nye bolde med det samme, mens andre har nøjes med at bruge dem lidt i træningsrunderne og skifter senere. Titleist Pro V1 og Pro V1x er de mest spillede bolde på PGA Tour (og Europa Touren) hvor omkring 70 % i ethvert felt bruger dem.

De kommende uger og måneder kommer der mere om de nye Titleist bolde på Titleist.com, Titleist.se og deres sociale medier.

Vinder den nye Pro V1 eller Pro V1x igen i år?

Da den første Pro V1 bold blev lanceret i 2000 var det også på TPC Summerlin i Las Vegas, hvor 47 spillere i feltet lavede skiftet med det samme. Blandt dem Billy Andrade som vandt turneringen, da den hed Invensys Classic at Las Vegas, men dengang var Pro V1 bolden også en større revolution, mens der nu formentlig kun er tale om det, man kan kalde mindre forbedringer.

Om det er en spiller med en ny Pro V1 eller Pro V1x bold der vinder Shriners Hospitals for Children Open kan ses på C More Golf der sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Shriners Hospitals for Children Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk