MajorsUS PGA ChampionshipDanskerne langt tilbage efter 1. runde af US PGA Championship

Danskerne langt tilbage efter 1. runde af US PGA Championship

De tre danskere er kommet skidt fra start i US PGA Championship på Oak Hill, hvor de alle skal kæmpe for at klare cuttet. Se højdepunkter fra torsdagens første runde ovenfor,

Morgen-frost forsinkede starten i 1 time og 50 minutter, så 11 grupper nåede ikke at blive færdige, men de tre danskere har spillet de første 18 huller.

Thorbjørn Olesen er bedste dansker, men det som nr. 76 i +4 efter en birdie og fem bogeys. Rasmus Højgaard er nr. 99 i +5, og særligt en tredobbelt bogey på 14. hul blev dyr for ham, mens Nicolai Højgaard er nr. 117 i +6. Nicolai Højgaad havde også en tredonnelt bogey på scorekortet, og det var på 7. hul.

Thorbjørn Olesen under US PGA Championship 2023 – Foto: Darren Carroll / PGA of America
Eric Cole fører efter 14 huller

Eric Cole fører i -5 efter 14 huller, og han er den eneste i top-9, som ikke nåede at blive færdig.

Bryson DeChambeau er nr. 2 i -4 foran Scottie Scheffler, Corey Conners og Dustin Johnson i -3, mens Ryan Fox, Victor Hovland, Keegan Bradley og Adam Scott deler 6. pladsen i -2.

Bryson DeChambeau under US PGA Championship 2023 – Foto: Scott Taetsch / PGA of America

Phil Mickelson, der vandt i 2021 og ikke deltog sidste år,  er nr. 27 i +1 efter 16 huller sammen med bl.a. Rory McIlroy, Xander Schauffele og Max Homa, mens Brooks Koepka og den forsvarende mester Justin Thomas er nr. 42 i +2. Patrick Cantlay nr. 75 i +4 efter 16 huller

Matt Fitzpatrick, Jon Rahm og Jason Day, der vandt i sidste uge, er nr. 117 i +6.

20 golftrænere i feltet

US PGA Championship arrangeres af PGA of America, som er golftrænernes organisation. Deres medlemmer kan kvalificere sig via PGA Professional Championship, så der er er 20 klub-pro’er i feltet.

På leaderboardet er PGA spillerne markeret med et PGA Team of 20 logo ud for deres navn, og bedst blandt dem er i Michael Block på en flot 20. plads efter en runde i par.

V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

US PGA Championship, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Dustin Johnson på et pressemøde op til US PGA Championship 2023 – Foto: Scott Taetsch / PGA of America

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Madison Young vandt Casino Del Sol Golf Classic

Madison Young vandt Epson Tour turneringen Casino Del Sol Golf Classic, der blev spillet fra torsdag til lørdag. Nicole Lørup var med, men efter runder...

Bæredygtige Birkemose

Fonden for Fynske Bank har doneret Birkemose Golf Club i Kolding 12.000 nye genanvendelige rangebolde. I 2020 udsendte klubben en nyhedsmail den 1. april som...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk