HotelPlanner TourDansk top-5 da Paratore vandt Abu Dhabi Challenge = 2 sejre i...

Dansk top-5 da Paratore vandt Abu Dhabi Challenge = 2 sejre i træk

Renato Paratore vandt for anden uge i træk på HotelPlanner Tour, og efter sejren i Abu Dhabi Challenge, hvor 13 danskere var med, er han godt på vej tilbage til DP World Tour, hvor han har vundet to turneringer.

Victor Sidal Svendsen var nr. 6 i -11 og Christoffer Bring nr. 7 i -10 inden finalerunden. Med en runde i -3 blev Victor Sidal Svendsen nr. 5 i -14 efter en ærgerlig bogey på det afsluttende par-5 hul, mens Christoffer Bring gik -1 og blev nr. 11 i -11.

Nicolai Kristensen var nr. 24 i -7, og efter en runde i -3 blev han nr. 18 i -10.

Alexander Frances og Christian Jacobsen delte 49. pladsen i -3, og spillede sammen i finalerunden. Her var Alexander Frances bedst af de to med en runde i -3, som gav en 43. plads i -6, mens Christian Jacobsen blev nr. 67 i par efter en runde i +3. Mellem dem sluttede John Axelsen som nr. 56 i -3 efter han var dagens bedste dansker med en runde -4.

Søren Kjeldsen, Martin Simonsen, Jonathan Gøth-Rasmussen, Jens Kristian Thysted, Sebastian Friedrichsen, Joachim B Hansen og  Søren Broholt Lind missede cuttet.

Renato Paratore vandt igen

Inden finalerunden havde Garrick Porteous føringen i -14 foran sidste uges vinder Renato Paratore i -13.

Renato Paratore gik finalerunden i -4 og vandt i -17 foran Sebastian Garcia og David Law i -16. Davis Bryant blev nr. 4 i -15, mens Garrick Porteous faldt tilbage til en delt 11. plads efter en runde i +3.



28-årige Renato Paratore har som nævnt vundet to gange på DP World Tour med sejre i Nordea Masters 2017 og Betfred British Masters 2020 foran Rasmus Højgaard. Han har primært spillet på DP World Tour de seneste år, men siden en 21. plads på Race to Dubai 2020 ranglisten er hans bedste placering en 118. plads i 2022.

Abu Dhabi Challenge, resultat

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Stor makkerturnering sender vinderne til eksotiske Thailand

Race to Thailand – presented by Golf Experten hæver niveauet og præsenterer det største turnering-setup nogensinde. Den populære turnering Race to Thailand, der er blevet...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Mao Saigo vandt Chevron Championship, der var årets første LPGA major. Emily K Pedersen blev nr. 24, mens Nanna Koerstz Madsen missede cuttet. LET Access...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk