SponsoraterDansk Golf Union indgår samarbejde med Memira Øjenklinikker

Dansk Golf Union indgår samarbejde med Memira Øjenklinikker

Dansk Golf Union, der repræsenterer golfsporten i Danmark og Memira, Skandinaviens førende indenfor synskirurgi, har underskrevet en partneraftale om et samarbejde.

– Vi har store forventninger til samarbejdet, der indebærer, at vores medlemmer får de bedste muligheder hos branchens største og mest professionelle leverandører og meget fordelagtige vilkår siger Jesper Skotte, salgsdirektør hos Dansk Golf Union.

Memira behandler alle former for synsfejl.

– Memira ønsker at være den foretrukne leverandør af synskirurgi til de danske golfspillere. Vi ser os selv som en stærk partner i ”Golf gavner” projektet, hvor vi kan være med til at sikre stærkt forøget livsglæde og -kvalitet, udtaler René Frandsen, der er country manager i Memira

Hvert år hjælper Memira flere end 10.000 personer til at slippe for briller og kontaktlinser. Mange af Memiras kunder lever et aktivt liv, hvor briller og kontaktlinser kan være en gene.

Derfor ser Memira samarbejdet med Dansk Golf Union som oplagt, da de vil kunne hjælpe mange golfspillere til et friere liv og spil på golfbanen.

– For tiden oplever vi en stærkt stigende interesse for vores behandlinger og sammen med Dansk Golf Union vil vi kunne gøre en stor forskel for medlemmerne, udtaler René Frandsen.

Samarbejdet mellem Dansk Golf Union og Memira er i første omgang en tre-årig aftale.

– Det er altid spændende for os at få en partner ombord, hvor ydelsen passer til vores målgruppe, og hvor sigtet har en vis horisont, udtaler Jesper Skotte.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk