Legends TourClark Dennis vandt MCB Tour Championship – Mauritius

Clark Dennis vandt MCB Tour Championship – Mauritius

Clark Dennis vandt MCB Tour Championship – Mauritius, som var sæsonens næstsidste på Staysure Tour.

I anden runde lavede Steen Tinning hole-in-one på 11. hul, og inden finalerunden var han fremme på en 12. plads i -5 efter runder i -2 og -3. Desværre gik Tinning finalerunden i +1, så han faldt tilbage til en 17. plads i -4.

Clark Dennis vandt suveræn sejr

Med en dagens bedste runde i -8 på Constance Belle Mare Plage vandt Clark Dennis en suveræn sejr i -23 foran Magnus P Atlevi i -15 og Roger Chapman i -13.

Paul McGinley og Phillip Price delte 4. pladsen i -12 foran Tom Lehman på en 6. plads i -11.

Det var Clark Dennis’ anden sejr i år, da han genvandt Senior Italian Open i juni. Sidste år vandt han Senior Italian Open og Dutch Senior Open, hvilket var medvirkende til, at han vandt Order of Merit på den europæiske senior tour.

Første turnering med spillere i shorts

For første gang nogensinde på Staysure Tour måtte spillerne bruge shorts i turneringsrunderne, hvilket mange valgte at gøre i varmen på Mauritius.

Siden 2016 har spillerne måtte bruge shorts i træningsrunderne og under Pro-Ams.

32 spiller sæsonfinale i næste uge

Staysure Tour sæsonen afsluttes med to turneringer i et Indian Ocean Swing, og sæsonfinalen MCB Tour Championship – Seychelles spilles på Constance Lemuria i den kommende uge. Her er der kun 32 spillere i feltet med de 29 bedste fra Staysure Order of Merit, som ønsker at deltage, mens der uddeles tre invitationer. Steen Tinning er med i sæsonfinalen, hvilket vi vender tilbage til i senere artikel.

Læs rejseartikler fra Mauritius

Kim Boje har overværede sæsonfinalen på Mauritius i 2016, og i den anledning kan du læse hans dagbog fra Mauritius. Læs alle rejseartikler fra Mauritius her.

MCB Tour Championship – Mauritius, resultat

Steen Tinning – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

Stor makkerturnering sender vinderne til eksotiske Thailand

Race to Thailand – presented by Golf Experten hæver niveauet og præsenterer det største turnering-setup nogensinde. Den populære turnering Race to Thailand, der er blevet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk