PopulærtDP World TourJeff Winther kom tæt på The Open, da Oosthuizen vandt South African Open

Jeff Winther kom tæt på The Open, da Oosthuizen vandt South African Open

Louis Oosthuizen vandt South African Open hosted by the City of Johannesburg, hvor Jeff Winther blev nr. 7, og var tæt på at kvalificere sig til The Open 2019. Se højdepunkter fra Oosthuizens finalerunde ovenfor.

Jeff Winther var på en delt 5. plads i -5 inden finalerunden. Han fik en dårlig start med en bogey på 3. hul, men fire birdies frem til 14. hul bragte ham frem til en udelt 3. plads.

Havde Jeff Winther holdt 3. pladsen, ville han have kvalificeret sig til The Open 2019, men med en dobbeltbogey på 15. hul gik han finalerunden i -1 og sluttede på en delt 7. plads i -9. En ærgerlig afslutning, men dog stadig et flot resultat.

Joachim B Hansen og Morten Ørum Madsen missede cuttet.

Jeff Winther – Foto: golfsupport.nl
Oosthuizen vandt South African Open for første gang

Louis Oosthuizen førte med tre slag inden finalerunden, som han begyndte med bogeys på 2. og 3. hul. Han kom dog stærkt tilbage og gik -4, hvilket gav ham en sikker sejr i -18 foran Romain Langasque i -12.

Bryce Easton, Thomas Aiken, Oliver Wilson og Charl Schwartzel delte 3. pladsen i -10.

Otte spillere delte 7. pladsen i -9, og udover Jeff Winther var det Brandon Stone, Yikeun Chang, Anthony Michael, Haydn Porteous, Branden Grace, Jbe Kruger og Madalitso Muthiya i -9.

Madalitso Muthiya spillede i førerbolden med Oosthuizen og Made in Denmark vinderen Matt Wallace, men faldt tilbage til 7. pladsen efter en runde i +2. Værre gik det for Wallace, der gik +3, så han sluttede på en delt 15. plads med bl.a. Ernie Els og Kurt Kitayama.

Oosthuizens 9. Europa Tour sejr

South African Open er flagskibsturneringen på Sunshine Tour, og det er første gang 36-årige Louis Oosthuizen kan løfte trofæet i den traditionsrige turnering.

Sejren var hans 9. på Europa Touren og den første siden han vandt ISPS Handa Perth International 2016.

Louis Oosthuizen efter sejren i South African Open hosted by the City of Johannesburg 2018 – Foto: golfsupport.nl
Langasque, Schwartzel og Wilson har kvalificeret sig til The Open

South African Open er en del af The Open Qualifying Series, så de tre bedste i top-10, som ikke i forvejen er kvalificeret, kommer med i The Open 2019 på Royal Portrush i Nordirland.

Da Louis Oosthuizen vandt The Open 2010 er han allerede kvalificeret, så de tre pladser gik til Romain Langasque på 2. pladsen samt Charl Schwartzel og Oliver Wilson på den delte 3. plads. Schwartzel og Wilson kom med, da de var bedst placeret på verdensranglisten som henholdsvis nr. 85 og 273 i denne uge.

SA Open er verdens næstældste nationale åbne mesterskab

South African Open hosted by the City of Johannesburg er opstået som en fusion mellem Joburg Open og South African Open, så to Europa Tour turneringer er blevet til én.

South African Open er verdens næstældste nationale åbne mesterskab, som blev spillet første gang i 1893. Kun The Open, hvor den første udgave blev spillet i 1860, er ældre.

Morten Ørum Madsen vandt i 2013

Morten Ørum Madsens er tidligere vinder af turneringen, da han vandt South African Open Championship hosted by the City of Ekurhuleni 2013 (tællende til 2014 sæsonen), hvor der blev spillet på Glendower GC.

Europa Touren bliver i Sydafrika, hvor den kommende uges Alfred Dunhill Championship er årets sidste turnering, inden der er pause frem til Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA fra den 16. januar.

South African Open hosted by the City of Johannesburg, resultat

Morten Ørum Madsen efter sejren i South African Open Championship 2013 (tællende til 2014 sæsonen) – Foto: Golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk