ECCO TourChristofer Rahm vandt ECCO Tour Spanish Open

Christofer Rahm vandt ECCO Tour Spanish Open

Christofer Rahm vandt ECCO Tour Spanish Open, der var sæsonpremieren på ECCO Tour og den tredje Nordic League turnering efter to Cutter & Buck turneringer. Christofer Rahm vandt også sidste uges GolfStar Winter Series – Forest, og vinder han en tredje Nordic League sejr får han et Challenge Tour kort med det samme.

Inden finalerunden førte svenske Christofer Rahm i -9 foran Alexander George Frances og Oliver Gillberg i -7 på Camiral Golf & Wellness, der tidligere hed PGA Catalunya. Efter runder på skiftevis Stadium og Tour Course blev finalerunden spillet på Tour Course.

Med en finalerunde i -3 vandt Christofer Rahm i -12 foran Alexander George Frances og Bjarki Pétursson på en delt 2. plads i -10. Andreas Halvorsen blev nr. 4 i -8.

Jacob Worm Agerschou gik dagens bedste runde i -7 og rykkede 34 pladser frem til en 5. plads i -7, som han delte med Jesper Hagborg Asp.

Den dobbelte DP World Tour vinder Lucas Bjerregaard gik første runde på Stadium Course i +3 men rykkede frem med -4 i anden runde på Tour Course efter bl.a. en hole-in-one på 16. hul. Finalerunden gik han i -5 hvilket gav 24 pladsers fremgang til en 7. plads i +6, som han delte med bl.a. Mathias Gladbjerg, Christian Jacobsen og Victor Bjørløw.

Oliver Suhr blev nr. 15 i -5, Frederik Birkelund og Morten Toft Hansen delte 16. pladsen i -4, Frederik Severn Tøttenborg blev nr. 24 i -3, Peter Launer Bæk nr. 34 i par, Emil Kjeldsen nr. 42 i +1, Kristoffer Max og Anders Emil Ejlersen delte 45. pladsen i +2 mens Jonas Lykke Petersen sluttede som nr. 52 i +5.

De øvrige danske klubber missede cuttet.

Spiller igen fra torsdag til lørdag

De to første Cutter & Buck Tour turneringet var GolfStar Winter Series – Links og Forest, som blev vundet af henholdsvis danske Victor Sidal Svendsen og svenske Christofer Rahm.

Næste turnering er ECCO Tour Catalunya Championship, som spilles fra torsdag til lørdag.

ECCO Tour Spanish Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk