Ahlsell Nordic Golf TourChristian Gløët vandt SM Match

Christian Gløët vandt SM Match

Christian Gløët vandt den traditionsrige SM Match på Swedish Golf Tour efter en finalesejr på 5&4 over svenske Sebastian Hansson. Svenske Lisa Pettersson vandt damernes turnering.

Hulspilsturneringen blev spillet over tre dage på Österåkers GK, hvor 12 af de 64 deltagere i herrernes turnering var fra Danmark.

To af danskerne nåede til semifinalerne, hvor Christian Gløët vandt på 18. over Oliver Suhr.

I finalen vandt vandt Christian Gløët en klar sejr på 5&4 over svenske Sebastian Hansson. Gløët tog således førstepræmien på 80.000 svenske kroner, mens Sebastian Hansson allerede inden finalen var sikker på at få guldmedaljen som svensk mester, da han var bedst placerede svensker.

Det er blot et par uger siden, at Christian Gløët vandt sin første ECCO Tour sejr i The 12 Twelve Championship by Thisted Forsikring

SM Match – herrer, resultat

Lisa Pettersson vandt damernes turnering

Der var 32 svenskere i damernes turnering, hvor Lisa Pettersson vandt finalen på 19. hul over Sofie Bringner.

SM Match – damer, resultat

SM Match blev spillet første gang i 1904

SM Match er den mest traditionsrige turnering i Sverige, og den første udgave blev spillet i 1904. SM er en forkortelse af Svenska Mästerskabet, og siden 2012 har det været en hulspilsturnering.

Patrick O’Neill vandt turneringen i 2014, mens Mark Flindt Haastrup vandt i 2016. Svenske Axel Boasson vandt herrernes turnering sidste år efter en finalesejr over Daniel Løkke.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

Stor makkerturnering sender vinderne til eksotiske Thailand

Race to Thailand – presented by Golf Experten hæver niveauet og præsenterer det største turnering-setup nogensinde. Den populære turnering Race to Thailand, der er blevet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk