PopulærtPGA TourCappelen faldt tilbage, da Joel Dahmen vandt i Den Dominikanske Republik

Cappelen faldt tilbage, da Joel Dahmen vandt i Den Dominikanske Republik

Joel Dahmen vandt sin første PGA Tour sejr i Corales Puntacana Resort & Club Championship, hvor Sebastian Cappelen blev nr. 34. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Sebastian Cappelen begyndte finaledagen på en 21. plads i -4, men med en runde i +2 faldt han desværre tilbage til en 34. plads i -2.

Joel Dahmen vandt sin første sejr

Inden finalerunden delte Joel Dahmen og Rafael Campos føringen i -10 foran Danny Willett og Michael Gligic i -9. Emiliano Grillo og Thomas Pieters delte 5. pladsen i -8.

33-årige Joel Dahmen gik finalerunden i -2, hvilket akkurat var nok til sejren i -12 foran Sam Ryder og Rafael Campos i -11.

Graeme McDowell, der vandt turneringen i 2019, spillede med om sejren, men efter en bogey – bogey afslutning sluttede han to slag fra Joel Dahmen. McDowell delte 4. pladsen i -10 med Michael Gligic.

Emiliano Grillo blev nr. 6 i -9, Danny Willett nr. 8 i -8, mens belgierne Thomas Detry og Thomas Pieters delte 13. pladsen i -6.

Sejren giver ikke en plads i Masters

Det var en mindre turnering i Den Dominikanske Republik, som stod lidt i skyggen af WGC – Dell Technologies Match Play, der blev  spillet samtidig.

Der spilles dog om en præmiesum på 3 mio. $, så Dahmen får 540.000 $ for sejren svarende til 3,4 mio. kroner. Og 300 FedExCup point mod de normale 500, så sejren giver ikke en plads i Masters.

Seks missede cuts i syv turneringer

Sejren kommer som en overraskelse, da Joel Dahmen havde misset cuttet i seks ud af sine syv turneringer i år. Hans hidtil eneste klarede cut endte med en 60. plads i AT&T Pebble Beach Pro-Am.

Han havde fire top-10 placeringer på PGA Tour sidste år, og var inden sejren nr. 81 på verdensranglisten.

Corales Puntacana Resort & Club Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

29 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge, og det er den talentfulde danskers anden Challenge Tour sejr på godt en måned, da han vandt Kolkata...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk