Cappelen er nr. 3 inden finalerunderne af Farmers Insurance Open

Sebastian Cappelen var på en delt førsteplads efter første runde af Farmers Insurance Open, hvor han nu er nr. 3 inden weekendens finalerunder, mens Lucas Bjerregaard missede cuttet. Se højdepunkter fra anden runde i videoen ovenfor.

De første to runder spillede man skiftevis South og North Course på Torrey Pines, inden finalerunderne spilles på South Course, som skal være vært for US Open 2021.

Begge danskere spillede den på papiret lidt lettere North Course i anden runde, som Cappelen gik i -1. Det giver ham en delt 3. plads i -7 inden finalerunderne.

Efter +6 i første runde var Lucas Bjerregaard nr. 148 i +6. Han var rundt i -3, men i +3 var han fire slag fra at klare cuttet

Ryan Palmer fører med to slag

Ryan Palmer gik North Course i -10 og efter en første runde i par overtog han førstepladsen i -10 foran Brandt Snedeker i -8.

Sebastian Cappelen deler 3. pladsen i -7 med J.B. Holmes, Jhonattan Vegas og Matthew NeSmith. Lørdag skal Cappelen spille i næstsidste gruppe med Vegas og NeSmith.

Patrick Reed er nr. 7 i -6, Jon Rahm nr. 12 i -5, mens Marc Leishman, Bubba Watson, Jason Day, Jordan Spieth, Rory McIlroy og Tiger Woods deler 17. pladsen i -4.

Tiger begyndte dagen med en dobbeltbogey på første hul, men var rundt i -1 på South Course.

Xander Schauffele, Justin Rose og Phil Mickelson missede cuttet.

GOLFTV sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Farmers Insurance Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.