LIV GolfCameron Smith vandt sin tredje LIV Golf sejr på Trump Bedminster

Cameron Smith vandt sin tredje LIV Golf sejr på Trump Bedminster

Cameron Smith vandt den individuelle turnering ved LIV Golf Bedminster, mens hans Ripper GC vandt holdturneringen.

Inden finalerunden på den Donald Trump ejede Trump National Golf Club Bedminster førte Cameron Smith i -9 foran Dean Burmester og Phil Mickelson i -5.

Med en runde i -3 vandt Cameron Smith en overbevisende sejr i -12 foran Anirban Lahiri i -5 og Abraham Ancer, Patrick Reed og Dean Burmester i -4. Syv slags forspring er det hidtil største i en LIV Golf turnering.

Phil Mickelson afsluttede med en runde i +4 og faldt tilbage til en 10. plads i -1.

Henrik Stenson, der vandt turneringen sidste år, blev nr. 34 i +5.

Tredje LIV Golf sejr

Det var 29-årige Cameron Smiths tredje sejr på LIV Golf. The Players 2022 og The Open 2022 vinderen, der har vundet seks PGA Tour turneringer, skiftede til LIV efter PGA Tour sæsonen blev afsluttet i august 2022.

Ugens sejr var hans tredje på LIV Golf, da han vandt LIV Golf Chicago 2022 og LIV Golf London 2023.

LIV Golf tæller jo ikke til verdensranglisten, men selvom Cameron Smith de seneste to år kun har spillet 28 tællende turneringer, så er han nr. 9 i denne uge.

Donald Trump under Pro-Am turneringen op til LIV Golf Bedminster 2023 – Foto: golfsupport.nl
Ripper GC vandt holdturneringen

I holdturneringen delte Stinger GC og Ripper GC føringen i -11 inden finalerunden.

Med en holdscore i -9 vandt Ripper GC med de fire australiere Cameron Smith, Marc Leishman, Jediah Morgan og Matt Jones i -20 foran Crushers GC og Stinger GC i -9.

Crushers GC er med Bryson DeChambeau, Anirban Lahiri, Paul Casey og Charles Howell III mens Stinger GC udgøres af Louis Oosthuizen, Branden Grace, Charl Schwartzel og Dean Burmester.

4 mio. $ for sejren

Der blev spillet om 25 mio. $ med 20 mio. $ i den individuelle turnering, hvoraf vinderen fik 4 mio. $ for sejren svarende til 27 mio. danske kroner.

Der er 5 mio. $ i holdturneringen med 3 mio. $ til vinderne, 1,5 mio. $ til nr. 2 og 500.000 $ til nr. 3. Det er beløb de fire spillere på holdet deler.

LIV Golf Bedminster, resultat

Phil Mickelson – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Albin Bergström vandt Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget

Svenske Albin Bergström vandt Nordic League turneringen Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget på den svenske Cutter & Buck Tour. Inden finalerunden havde svenske Albin Bergström...

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk