Asian TourBjørns tropper er bagud efter første dag af EurAsia Cup

Bjørns tropper er bagud efter første dag af EurAsia Cup

Noget overraskende var Asien bedst i fredagens four-ball matcher ved EurAsia Cup, hvor Europa møder Asien i en Ryder Cup lignende turnering.

Thomas Bjørn er kaptajn for Europa, som er bagud 2½ – 3½ efter de første seks af 24 matcher i turneringen.

Tommy Fleetwood & Paul Casey vandt 4&3 over Byeonghun An & Kiradech Aphibarnrat, men Asien bragte sig foran da Thomas Pieters & Matthew Fitzpatrick tabte 2&1 til Yuta Ikeda & Gavin Green, Alex Noren & Paul Dunne tabte 2/0 til Hideto Tanihara & Phachara Khongwatmai, mens Henrik Stenson & Alex Levy tabte 5&4 til Sunghoon Kang & Poom Saksansin.

Ross Fisher & Tyrrell Hatton vandt en klar sejr på 5&4 over Anirban Lahiri & S.S.P. Chawrasia inden den sidst færdigspillede match afgjorde stillingen efter første dag.

Her kom Bernd Wiesberger & Rafa Cabrera Bello 1 op efter 14 huller mod Nicholas Fung & Haotong Li, men med en birdie på sidste hul sikrede Haotong Li en delt match, så Asien fører 3½ – 2½ over Europa.

Ikke den start Thomas Bjørn havde drømt om, men han havde sagt, at det ikke ville blive let. På et tidspunkt var Europa bagud i fire matcher og lige i de to sidste, så på den baggrund kæmpede de sig godt tilbage.

Foursomes lørdag og singler på søndag

EurAsia Cup presented by DRB-HICOM fortsætter lørdag med seks foursomes inden man spiller 12 singler på søndag.

Sammensætningen af lørdagens matcher kan ses på leaderboardet ved at trykke på Day 2 i højre side.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte, og som altid kan ugens sendetider ses på www.19hul.dk/tv.

EurAsia Cup presented by DRB-HICOM, leaderboard

Gavin Green under EurAsiaCup 2018 – Foto: Asian Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk