Asian TourBjørn og Europa er bagud med 1 point inden singlerne

Bjørn og Europa er bagud med 1 point inden singlerne

Lørdagens foursomes matcher ved EurAsia Cup, hvor Europa møder Asien i en Ryder Cup lignende turnering, endte uafgjort så Thomas Bjørn og Europa er bagud med et enkelt point inden de 12 singler.

Efter fredagens seks four-ball matcher havde Asien en overraskende føring på 3½ – 2½. Foursomes endte 3 – 3, så Asien fører 6½ – 5½ inden søndagens singler.

Flere ændringer på Bjørns hold

Mens Team Asia kaptajnen Arjun Atwal ikke ændrede på sine seks makkerpar, så lavede Thomas Bjørn en del omrokeringer på sit hold.

Det var dog ikke en desperat beslutning af Bjørn, men noget der blev besluttet tidligt på ugen. Kun to af de seks makkerpar fra fredagens første runde spillede sammen igen i foursomes; Matthew Fitzpatrick & Thomas Pieters samt Alex Noren & Paul Dunne.

Stærk afslutning af Team Asia

Europa fik en god start, da de tidligt kom foran i tre matcher, mens de resterende tre var lige. Med en stærk asiatisk afslutning endte det dog lige.

Tommy Fleetwood & Henrik Stenson vandt 3&2 over S.S.P. Chawrasia & Anirban Lahiri, Paul Casey & Tyrrell Hatton vandt 2&1 over Kiradech Aphibarnrat & Byeonghun An, mens Matthew Fitzpatrick & Thomas Pieters vandt 3&2 over Poom Saksansin & Sunghoon Kang.

Rafa Cabrera Bello & Alexander Levy var 2 op efter 14 huller mod Gavin Green & Yuta Ikeda, men tabte derefter 3 huller i træk inden 18. blev delt, så det endte med en sejr til Green & Ikeda på 1 op.

Paul Dunne & Alex Noren tabte 2&1 til Phachara Khongwatmai & Hideto Tanihara, mens Ross Fisher & Bernd Wiesberger tabte 3&1 til Haotong Li & Nicholas Fung

12 singler søndag

EurAsia Cup presented by DRB-HICOM afsluttes søndag med 12 singler.

Sammensætningen af søndagens matcher kan ses på leaderboardet ved at trykke på Day 3 i højre side.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte – som altid kan ugens sendetider ses på www.19hul.dk/tv.

EurAsia Cup presented by DRB-HICOM, leaderboard

Gavin Green og Yuta Ikeda under EurAsiaCup 2018 – Foto: Asian Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk