BettingBetting tips, uge 37 2017

Betting tips, uge 37 2017

Jeff Winther er eneste danske deltager i KLM Open, hvor Joost Luiten er forsvarende mester på The Dutch.

Verdenseliten spiller FedExCup slutspil i USA, men der er et ganske udmærket felt med ti spillere fra top-100 på verdensranglisten.

På PGA Tour er top-70 på FedExCup ranglisten med i BMW, hvorefter det kun er top-30 som kvalificerer sig til sæsonfinalen Tour Championship i næste uge. Dustin Johnson er forsvarende mester på Conway Farms GC.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan vinde. Ud for Odds ses først vinderodds og dernæst odds for en top-5 placering.


KLM Open

Bernd Wiesberger (Odds 19,5 / 5,2)
Blev nr. 2 da Joost Luiten vandt sidste år. Som nr. 34 på verdensranglisten er Wiesberge den højest rangerede i feltet, og selvom han har misset cuttet i sine seneste to turneringer, så bør han være med helt fremme på søndag.

David Horsey (Odds 29 / 6,4)
Efter en andenplads i Made in Denmark blev David Horsey nr. 30 i Omega European Masters. Blev nr. 4 i KLM Open sidste år, hvilket var hans fjerde top-10 placering i turneringen. Med den gode historik fra KLM Open og det gode resultat i Made in Denmark kommer han med på listen.

Thomas Detry (Odds 55 / 12,5)
Talentfulde Thomas Detry fra Belgien vil sikkert få en del opbakningen i Holland, hvor han i 2009 fik sin Europa Tour debut som 16-årig amatør. Spiller sin femte turnering i træk og missede senest cuttet i Schweiz, men jeg tror på et godt resultat i denne uge.


BMW Championship

Dustin Johnson (Odds 10 / 2,96)
Den forsvarende mester Dustin Johnson vandt The Northern Trust, som var den første af de fire FedExCup slutspilsturneringer, mens han blev nr. 18 i Dell Technologies Championship. Blev nr. 6 i BMW Championship 2012 og nr. 7 i 2015.

Jordan Spieth (Odds 7,6 / 2,66)
I de seneste to turneringer er Jordan Spieth blev nr. 2. Med sejre i Travelers Championship og The Open har han haft to sejre og to andenpladser i sine seneste seks turneringer. Har tidligere gjort det fint i BMW Championship med en 8. plads i 2014 og en 9. plads sidste år.

Paul Casey (Odds 27 / 5,6)
Casey har haft en 4. plads og tre 5. pladser i sine seneste seks turneringer, hvor han ikke er sluttet udenfor top-13. Blev nr. 2 efter Dustin Johnson sidste år. Har kun deltaget i BMW Championship tre gange, hvor han også blev nr. 2 i 2010 og nr. 23 i 2015.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Omega European Masters
  • Richie Ramsay (Odds 36 / 8,6) – Nr. 30
  • Tom Lewis (Odds 90 / 24) – Nr. 20
  • Chris Paisley (Odds 130 / 27) – MC

Med 6 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 600 kr. dvs. et underskud på 600 kr.

År til dato:

Indsats: 39.600 kr.
Gevinst: 45.123 kr.
Samlet: + 5.523 kr. 


Vindere i 2017

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste:

Uge 5: Waste Management Phoenix Open
Hideki Matsuyama (Odds 11,5 / 3,35) = 1.485 kr.

Uge 7: Genesis Open
Dustin Johnson (Odds 9,6 / 3) = 1.260 kr.

Uge 8: The Honda Classic
Rickie Fowler (Odds 19 / 5,8) = 2.480 kr.

Uge 9: WGC – Mexico Championship
Dustin Johnson (Odds 8,2/ 2,76) = 1.096 kr.

Uge 9: Tshwane Open
Dean Burmester (Odds 16 / 4,5) = 2.050 kr.

Uge 13: Shell Houston Open
Russell Henley (Odds 40 / 8,4) = 4.840 kr.

Uge 17: Volvo China Open
Alexander Levy (Odds 24 / 7,4) = 3.140 kr.

Uge 18: GolfSixes
Danmark – Thorbjørn Olesen & Lucas Bjerregaard (Odds 11 / 3) = 1.400 kr.

Uge 19: Open de Portugal at Morgado Golf Resort
Matt Wallace (Odds 80 / 11,5) = 9.150 kr.

Uge 25: Travelers Championship
Jordan Spieth (Odds 11 / 3,55) = 1.455 kr.

Uge 29: The Open
Jordan Spieth (Odds 17 / 5,3) = 2.230 kr.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Taylor Pendrith vandt The CJ CUP at Byron Nelson

Taylor Pendrith vandt sin første PGA Tour sejr i The CJ CUP at Byron Nelson, hvor Thorbjørn Olesen missede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden...

Scott Dunlap vandt Insperity Inv. efter 36 huller på én dag

Scott Dunlap vandt Insperity Invitational på PGA Tour Champions, hvor Thomas Bjørn var med. Turneringen blev forsinket og siden afkortet til 36 huller lørdag...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk