BettingBetting tips, uge 8 2017

Betting tips, uge 8 2017

Europa Touren er i Sydafrika, hvor Joburg Open spilles på Royal Johannesburg & Kensington GC. Jeff Winther og Morten Ørum Madsen er de to danske deltagere. Haydn Porteous er forsvarende mester.

På PGA Tour er Søren Kjeldsen med i The Honda Classic. Her er der et noget stærkere felt, selvom nogle holder pause inden næste uges WGC turnering i Mexico. Den forsvarende mester Adam Scott, Sergio Garcia, Rickie Fowler, Zach Johnson, Paul Casey, Justin Thomas, Brooks Koepka og Martin Kaymer er blandt deltagerne.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan vinde. Ud for Odds ses først vinderodds og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5 i turneringen.


Joburg Open

Thomas Aiken (Odds 21 / 5,8)
Fire af de seneste fem år er Aiken sluttet i top-10 ved Joburg Open med en 3. plads i 2011 som det bedste resultat. Missede cuttet i Malaysia, men har haft tre top-5 placeringer i sine seks Europa Tour turneringer denne sæson.

Christiaan Bezuidenhout (Odds 46/ 11)
22-årige Bezuidenhout spiller primært på Sunshine Tour, hvor han vandt tourskolen i 2015. Den unge sydafrikaner blev nr. 2 i BMW SA Open sidste år, hvor han også vandt sin første turnering på den sydafrikanske tour. Er blevet nr. 5 de seneste to uger på Sunshine Tour, hvilket giver ham en plads på listen. Blev nr. 22 i Joburg Open sidste år.

Justin Hicks (Odds 90 / 14)
42-årige Justin Hicks fra USA må siges at være noget af en outsider. Havde det svært sidste år på PGA Tour og Web.com Tour efter en skade. Han mistede sit tourkort i USA, så han er taget fire uger til Sydafrika, hvor han indtil videre er blevet nr. 2 Dimension Data Pro-Am og nr. 8 i Eye of Africa PGA Championship de seneste to uger.


The Honda Classic

Rickie Fowler (Odds 19 / 5,8)
Blev nr. 6 i Honda Classic sidste år og nr. 7 i 2012. Blev senest nr. 5 i WM Phoenix Open efter et misset cut i Farmers Insurance Open og en 36. plads i Abu Dhabi.

Russell Knox (Odds 32 / 8,4)
Efter seks top-20 placeringer i træk missede Russell Knox cuttet i WM Phoenix Open. Nu har han haft et par ugers pause op til Honda Classic, hvor han tabte omspil i 2014 og blev nr. 3 i 2015. Knox blev nr. 26 sidste år.

Luke Donald (Odds 80 / 17)
Vandt turnering i 2006, hvor der dog blev spillet på en anden bane. Siden har han haft fire top-10 placeringer de seneste fem gange, han har deltaget inkl. en 2. plads i 2008, en 7. plads i 2015 og en 8. plads i 2014. Vi skal dog tilbage til august og en 2. plads i Wyndham Championship for at finde hans seneste top-10 placering. Honda Classic bliver hans fjerde turnering i træk, og formkurven er opadgående med en 17. plads i Genesis Open.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

ISPS Handa World Super 6 Perth
  • Alexander Noren (Odds 13 / 1,27 – top24) – Nr. 68
  • Louis Oosthuizen (Odds 13 / 1,27- top-24) – Nr. 5 = 127 kr.
  • Jordan Smith (Odds 28 / 1,6 – top-24) – Nr. 25
Genesis Open
  • Dustin Johnson (Odds 9,6 / 3) – Vandt = kr. 1.260
  • Hideki Matsuyama (Odds 13 / 3,55) – MC
  • Adam Scott (Odds 27 / 6) – Nr. 11

Med 12 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 1.200 kr. dvs. et overskud på 187 kr.

År til dato:

Indsats: 7.800 kr.
Gevinst: 5.250 kr.
Samlet: – 2.550 kr. 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk