For anden uge i træk er der en Rolex Series turnering med 7 mio. $ i præmiesum, og Aberdeen Standard Investments Scottish Open er den sidste turnering inden The Open i næste uge. Det giver et noget stærkere felt med bl.a. Rory McIlroy, Justin Thomas, Matt Kuchar og Rickie Fowler.

Brandon Stone vandt på Gullane GC sidste år, mens der spilles på The Renaissance Club i år.

Lucas Bjerregaard, Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen, Joachim B Hansen og Jeff Winther er de fem danskere i feltet.

På PGA Tour er Michael Kim forsvarende mester i John Deere Classic, som Bryson DeChambeau vandt i 2017.

Mange bookmakere har Viktor Hovland som favorit til omkring odds 16, hvilket er vanvittigt ift. at den unge nordmand spiller sin fjerde turnering som professionel. Den anden favorit er Collin Morikawa, der spiller sin femte turnering som professionel! De har begge talentet til at vinde, men ikke siden Sean O’Hair i 2005 har en spiller vundet John Deere Classic i første forsøg.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Aberdeen Standard Investments Scottish Open

Eddie Pepperell (Vinder til odds 30)
Pepperell har gjort det godt på de seneste ugers turneringer på linksbaner med en 2. plads i Betfred British Masters og en 4. plads i Dubai Duty Free Irish Open. Derimellem missede han cuttet i US PGA Championship. Blev nr. 2 i Scottish Open sidste år og nr. 4 i 2015.

Rafa Cabrera Bello (Vinder til odds 33)
Var også på listen i sidste uge, hvor han gjorde det godt med en 4. plads i Irish Open. Mens han nu er oppe på fem top-10 placeringer i Irish Open, så er det kun blevet til én i Scottish Open, men det var da han vandt i 2017. Missede cuttet sidste år.

Matt Kuchar (Vinder til odds 18)
Kuchar har vundet to gange i PGA Tourens 2018-19 sæson, og i år har han top-10 placeringer i syv af 15 turneringer. Har ikke spillet siden han blev nr. 16 i US Open, og missede cuttet i Scottish Open sidste år, men har tidligere haft en 2., 4. og 10. plads de tre gange, han har deltaget. Det trækker op, at han er blevet nr. 9 og 2 i The Open de seneste to år.


John Deere Classic

Joaquin Niemann (Vinder til odds 25)
Talentfulde Joaquin Niemann kommer i god form med en 23. plads i 3M Open efter runder i 73, 63, 65 og 70, så det var første og sidste runde der ødelagde det for ham. Før det blev han nr. 5 i både Rocket Mortage Classic og Travelers Championship. Blev nr. 23 i sin John Deere Classic debut sidste år.

Brian Harman (Vinder til odds 28)
En 7. plads, et misset cut og en 8. plads er Brian Harmans resultater de seneste tre uger. Udmærket for verdensranglistens nr. 88, der vandt John Deere Classic i 2014 og blev nr. 10, da han senest deltog i 2017.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Dubai Duty Free Irish Open
  • Jon Rahm (Vinder til odds 8) – Vandt = 800 kr.
  • Erik Van Rooyen (Vinder til odds 35) – MC
  • Rafa Cabreara Bello (Vinder til odds 28) – Nr. 4
  • Matthew Southgate (Top-5 til odds 25) – MC
3M Open
  • Patrick Reed (Vinder til odds 25) – Nr. 23
  • Rory Sabbatini (Vinder til odds 33) – MC
  • Viktor Hovland (Vinder til odds 35 og top-10 til odds 4,5) – Nr. 13

Med 8 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 800 kr. dvs. det samme som den samlede indsats.

År til dato:

Indsats: 16.600 kr.
Gevinst: 10.900 kr.
Samlet: – 5.700 kr.


Vindere i 2019

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 4: Omega Dubai Desert Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 10) = 1.000 kr.

Uge 6: AT&T Pebble Beach Pro-Am
Phil Mickelson (Vinder til odds 25) = 2.500 kr.

Uge 15: Masters
Tiger Woods (Vinder til odds 20) = 2.000 kr.

Uge 20: US PGA Championship
Brooks Koepka (Vinder til odds 11) = 1.100 kr.

Uge 22: the Memorial Tournament presented by Nationwide
Patrick Cantlay (Vinder til odds 18) = 1.800 kr.

Uge 27: Dubai Duty Free Irish Open
Jon Rahm (Vinder til odds 8) = 800 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.