BettingBetting Tips, uge 22 2019

Betting Tips, uge 22 2019

Søren Kjeldsen, Joachim B Hansen, Jeff Winther, Lasse Jensen og Anders Hansen er med i Belgian Knockout, der adskiller sig fra andre Europa Tour turneringer. Efter to runder slagspil er det kun de 64 bedste, som klarer cuttet. Derefter spilles mand-mod-mand i 9-hullers slagspilsmatcher, hvor kun vinderen går videre til næste runde. Adrian Otaegui vandt den første udgave sidste år.

På PGA Tour er Bryson DeChambeau forsvarende mester i the Memorial Tournament presented by Nationwide på Jack Nicklaus’ Muirfield Village. Tiger Woods, Rory McIlroy, Justin Rose, Rickie Fowler, Justin Thomas og Phil Mickelson er blandt deltagerne. Thorbjørn Olesen skulle også have været med, men han trak sig inden startlisten blev lavet.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Belgian Knockout

Robert MacIntyre (Vinder til odds 33)
Unge MacIntyre imponerede stort med en 2. plads i Betfred British Masters, og efter en uges pause gentog han det med endnu en 2. plads i Himmerland. Det er uvist om han kan holde momentum, men med den form er han svær at komme udenom.

Romain Langasque (Vinder til odds 33)
En anden der kommer til Belgien med god form er Romain Langasque, da han blev nr. 3 i Made in Denmark presented by FREJA. Før det missede han cuttet i British Masters, hvilket dog var ovenpå en lang rejse fra Volvo China Open, hvor han blev nr. 5. Missede cuttet i Belgian Knockout sidste år.

Thomas Detry (Vinder til odds 28)
Detry var delt nr. 3 efter de to runder slagspil sidste år, men tabte så i første knockout runde. Er under pres for at gøre det godt i sit hjemland, og har endnu ikke vundet på Europa Touren, men vandt World Cup 2018 sammen med Thomas Pieters. Blev nr. 22 i Himmerland.


the Memorial Tournament presented by Nationwide

Rory McIlroy (Vinder til odds 8)
Siden sin 21. plads i Masters er McIlroy blevet nr. 8 i både Wells Fargo Championship og US PGA Championship. Bortset fra Masters har han top-10 placeringer i alle sine ti turneringer i år, og han vandt Players Championship. I Memorial er han senest blevet nr. 8 sidste år og nr. 4 i 2016.

Matt Kuchar (Vinder til odds 20)
Matt Kuchar vandt turneringen i 2013, og har haft top-10 placeringer i Memorial syv af de seneste ti gange han har deltaget. Har vundet to gange i denne PGA Tour sæson og har to andenpladser i sine seneste fem turneringer – senest blev han nr. 8 i US PGA Championship.

Patrick Cantlay (Vinder til odds 18)
Talentfulde Patrick Cantlay er med for tredje gang med en 35. plads i 2017 og en 4. plads sidste år. Har vundet en enkelt PGA Tour turnering med sejr i Shriners Hospitals for Children Open 2017, men den næste sejr må snart komme. I sine seneste tre turneringer er han blevet nr. 9 i Masters, nr. 3 i RBC Heritage og nr. 3 i US PGA Championship.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Made in Denmark presented by FREJA
  • Erik van Rooyen (Vinder til odds 22) – MC
  • Jordan Smith (Vinder til odds 18) – MC
  • Benjamin Hebert (Vinder til odds 45) – Nr. 51
  • Joachim B Hansen (Vinder til odds 80 og top-10 til odds 8,5) – MC
Charles Schwab Challenge
  • Jon Rahm (Vinder til odds 12) – MC
  • Jordan Spieth (Vinder til odds 14) – Nr. 8
  • Francesco Molinari (Vinder til odds 20) – Nr. 53

Med 8 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 800 kr. dvs. et underskud på 800 kr.

År til dato:

Indsats: 12.900 kr.
Gevinst: 8.300 kr.
Samlet: – 4.600 kr.


Vindere i 2019

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 4: Omega Dubai Desert Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 10) = 1.000 kr.

Uge 6: AT&T Pebble Beach Pro-Am
Phil Mickelson (Vinder til odds 25) = 2.500 kr.

Uge 15: Masters
Tiger Woods (Vinder til odds 20) = 2.000 kr.

Uge 20: US PGA Championship
Brooks Koepka (Vinder til odds 11) = 1.100 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk