BettingBetting tips, uge 24 2017

Betting tips, uge 24 2017

Så er det tid for årets anden major, US Open, som spilles på Erin Hills nordvest for Milwaukee i Wisconsin, hvor der desværre ikke er dansk deltagelse.

Dustin Johnson er forsvarende mester, da han vandt på Oakmont CC sidste år. Jordan Spieth vandt i 2015, Martin Kaymer i 2014 og Justin Rose i 2013.

Da det er en major, er der fire bud på en vinder i denne uge. Nedenfor ugens bud på spillere der kan vinde. Ud for Odds ses først vinderodds og dernæst odds for en top-5 placering.


US Open

Jason Day (Odds 16 / 4,6)
Har været lidt svingende i år, hvor det dog er blevet til en 2. plads og en 5. plads. Jason Day har aldrig vundet US Open, men han har været tæt på med fem top-10 placeringer de seneste seks år heriblandt to andenpladser.

Rory McIlroy (Odds 14 / 4,7)
Efter en skade og et bryllup spiller McIlroy sin blot syvende turnering i år, og den første siden Players Championship for en måned siden. Det er tre år siden, at McIlroy vandt sin seneste af fire majors, men på en lang krævende bane er han alligevel blandt favoritterne.

Jon Rahm (Odds 23 / 7)
Blev imponerende nr. 23 i sin US Open debut sidste år, hvor han sluttede som bedste amatør. Siden da er han blevet en meget bedre spiller. 22-årige Rahm er stormet frem til en 10. plads på verdensranglisten, så med hans uimponerede tilgang kan han meget vel være med helt fremme på søndag.

Branden Grace (Odds 50 / 13,5)
Branden Grace er lidt en outsider, men han har spillet godt i US Open de seneste to år, hvilket giver ham en plads på listen. Blev nr. 5 i US Open sidste år og nr. 4 i 2015. I US PGA Championship er han blevet nr. 4 og 3 de seneste to år.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Lyoness Open powered by Organic+
  • Bernd Wiesberger (Odds 5,9 / 2,26) – Nr. 15
  • Joost Luiten (Odds 14 / 3,55) – Nr. 7
  • Julian Suri (Odds 42 / 8,6) – Nr. 23
FedEx St. Jude Classic
  • Phil Mickelson (Odds 19/ 5,3) – Nr. 9
  • Brooks Koepka (Odds 14 / 4,5) – Nr. 37
  • Rickie Fowler (Odds 9,2/ 3,2) – MC

Med 12 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 1.200 kr. dvs. et underskud på 1.200 kr.

År til dato:

Indsats: 25.200 kr.
Gevinst: 34.728 kr.
Samlet: + 9.528 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

29 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge, og det er den talentfulde danskers anden Challenge Tour sejr på godt en måned, da han vandt Kolkata...

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk