Korn Ferry TourArmour vandt i Panama, hvor Cappelen blev nr. 27

Armour vandt i Panama, hvor Cappelen blev nr. 27

Ryan Armour vandt Web.com Tour turneringen Panama Claro Championship, hvor Sebastian Cappelen blev nr. 27.

Efter to gode runder, hvor Cappelen var rykket 77 pladser frem til en 18. plads efter tredje runde, så faldt han lidt tilbage i finalerunden af sæsonens første turnering.

Tre birdies og to dobbeltbogeys gav en runde i +1, så det endte med en 27. plads i -1.

Næste turnering er Club Colomobia Championship presented by Claro i denne uge. Det er usikkert om Cappelen får en plads i feltet, da han pt. er på reservelisten.

Første sejr i turnering nr. 217
Ryan Armour gik finalerunden i -6, og vandt i -12 foran Kyle Thompson i -9, mens Martin Flores og Curtis Thompson blev nr. 3 i -8.

39-årige Ryan Armour blev professionel i 1999, og kom på den amerikanske udviklingstour i 2004. Han har spillet flere sæsoner på PGA Tour, men sejren i Panama var hans første, og det i turnering nr. 217.

Ikke kun god til trick shots
Jonathan Byrd og Austin Cook blev nr. 5 i -7, mens Alex Prugh og trick shot ekvilibristen Wesley Bryan blev nr. 7 i -6.

Wesley Bryan havde sin debut på Web.com Tour, og er den ene bror i trick shot gruppen Bryan Bros, som bl.a. har lavet denne video sammen med Rory McIlroy.

Wesley Bryan blev nr. 9 på tourskolen til Web.com Tour, og har dermed et fuldt kort i år.

Panama Claro Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk