AnbefaletAndy Sullivan fik 500 chancer for hole-in-one

Andy Sullivan fik 500 chancer for hole-in-one

To gange tidligere har Europa Touren givet en spiller 500 forsøg til at lave hole-in-one på et par-3 hul. Det lykkedes ikke for Edoardo Molinari i 2017, og heller ikke for Brandon Stone i 2018.

Nu har man så stillet samme udfordring til Andy Sullivan, som forsøgte sig på det 156 meter lange 11. hul på London Golf Club, Heritage Course. Vi vil ikke afsløre her, om det lykkedes for Andy Sullian at lave en hole-in-one, men se selv i den underholdende video ovenfor.

Andy Sullivan var ikke langt fra hullet i første forsøg, men det er en mentalt krævende udfordring, at slå det samme slag igen og igen. I begyndelsen er han meget optimistisk, men for farverige Sullivan var det også svært at bevare den positive stemning, så der er en del bandeord undervejs, som beepes ud.

Chancerne for hole-in-one er ca. 1 til 2.500 for en Europa Tour spiller

Chancen for at en gennemsnitlig golfspiller laver hole-in-one er omkring 1 til 100.000, mens det for en Europa Tour pro snarere er 1 til 2.500, da de slår bedre slag. Hvis man forsøger igen og igen på samme hul, må chancerne alt andet lige blive større, da man så får mulighed for at slå efter samme hul flere gange.

Har vundet tre gange og spillede Ryder Cup 2016

31-årige Andy Sullivan har vundet tre gange på Europa Touren, som alle var i 2015, hvor han vandt South African Open Championship, Joburg Open og Portugal Masters, hvilket var medvirkende til, at han kvalificerede sig til Ryder Cup 2016.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk