LET Access SeriesAmalie Leth-Nissen vandt Terre Blanche Ladies Open

Amalie Leth-Nissen vandt Terre Blanche Ladies Open

20-årige Amalie Leth-Nissen vandt sæsonpremieren på LET Access Series, hvor søstrene Amalie og Cecilie Leth-Nissen var eneste danskere. De havde henholdsvis far Christian og mor Lise som caddie.

Amalie Leth-Nissen havde en føring på to slag efter både 1. og 2. runde. Hun var i -10 efter de anden af tre runder, foran amatørerne Sara Brentcheneff i -8 og Natalie Armbruester i -7. Sara Brentcheneff blev også nr. 2 sidste år. Amalie blev som 17-årig amatør nr. 2 i turneringen i 2021, da den blev vundet af Linn Grant.

En finalerunde i par var nok for Amalie Leth-Nissen til at vinde sin første professionelle sejr i -10 foran den amatørerne Sara Brentcheneff i -7 og Natalie Armbruester i -6. Elina Saksa og Patricie Mackova delte 4. pladsen i -5.

Amalie fik 6.800 € svarende til godt 50.000 danske kroner samt 500 point til ranglisten.



Cecilie Leth-Nissen begyndte dagen som nr. 15 i par, men med en runde i +2 sluttede hun som nr. 18 i +2.

Første sejr efter nogle svære år

Amalie Leth-Nissen er blot 20 år, men har prøvet meget. Hun havde en flot karriere som amatør med flere store sejre, og på LET Tourskolen i 2022 spillede hun sig med en 13. plads til et kort på LET.

Hun valgte at blive professionel og spillede i 2023 på LET, men som nr. 128 på Order of Merit mistede hun kortet igen. I 2024 blev hun nr. 38 på LETAS ranglisten, og hun missede cuttet på LET Tourskolen. Hun gik sideløbende på idrætsgymnasie, hvor hun i sommeren 2024 færdiggjorde sin 4-årige studentereksamen.

Næste LETAS turnering spilles i Marokko fra den 25. april.

Terre Blanche Ladies Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 21. april 2025

Ingrid Lindblad vandt JM Eagle LA Championship presented by Plastpro, hvilket er den 25-årige svenskers første sejr på LPGA. Både Emily K Pedersen og...

Golfsvinget, myte eller illusion?

Kan man stå på hovedet og spille golf? Ja, undskyld mig denne fjollede sammenligning, men det skulle alligevel ikke undre mig, om nogen kunne....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk