AmatøreliteAmalie Leth-Nissen i top-10 efter første runde af Augusta National Women’s Amateur

Amalie Leth-Nissen i top-10 efter første runde af Augusta National Women’s Amateur

Amalie Leth-Nissen har fået en god start på Augusta National Women’s Amateur (ANWA), der spilles fra onsdag til lørdag, da hun er nr. 9 efter første runde. Se højdepunkter fra første runde i videoen ovenfor.

72 af verdens bedste amatører er med i ANWA, som spilles over tre runder (54 huller) De første to runder spilles onsdag og torsdag på Champions Retreat Golf Club i Augusta, inden de 30 bedste klarer cuttet til finalerunden, som spilles lørdag på Augusta National.

Hvis flere deler 30. pladsen er der omspil for at komme med i finalerunden. Fredag kan alle 72 deltagere, uanset om de klarer cuttet eller ej, spille en prøverunde på Augusta National. De sidste tre timer af lørdagens finalerunde kan streames direkte på www.anwagolf.com fra kl. 18 – 21 dansk tid.

Amalie Leth-Nissen er delt nr. 9 i +1

17-årige Amalie, der er nr. 15 på amatørernes verdensrangliste, lavede to birdies og tre bogeys i første runde, hvilket rækker til en delt 9. plads i +1.

Benedetta Moresco og Anna Davis deler føringen i -2 foran Hailey Borja, Ingrid Lindblad og Xiaowen Yin i -1

18-årige Rose Zhang, der er nr. 1 på amat’r-verdensranglisten efter sejre i 9 af 25 tællende turneringer de seneste to år, fik en skuffende start med en runde i +4, der placerer hende som nr. 39 blandt de 72 deltagere.

Augusta National Women’s Amateur, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final by ECCO efter omspil mod to andre spillere. Bjørn La Cour Søborg blev bedste dansker på...

Herrer: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Scottie Scheffler vandt Masters, og har nu vundet tre af sine seneste fire turneringer. Han blev nr. 2 i den fjerde. Scheffler var i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk