PopulærtLPGAAi Suzuki vandt sin sjette sejr i år ved TOTO Japan Classic

Ai Suzuki vandt sin sjette sejr i år ved TOTO Japan Classic

Japanske Ai Suzuki er ikke medlem af LPGA, men vandt TOTO Japan Classic, som var sæsonens næstsidste på LPGA, med blot 78 spillere.

Nicole Broch Larsen blev bedste dansker på en 18. plads i -5 efter en finalerunde i -2, mens Nanna Koerstz Madsen sluttede blandt de sidste som nr. 76 i +7 efter en runde i +1.

Ai Suzuki vandt sin første LPGA sejr

Inden finalerunden førte Ai Suzuki i -12 foran Gaby Lopez i -9, mens Hyo Joo Kim og Hannah Green delte 3. pladsen i -8.

Med en finalerunde i -5 vandt Ai Suzuki i -17 foran Hyo Joo Kim i -14 og Minjee Lee i -11. Jing Yan og Jennifer Kupcho delte 4. pladsen i -10.

Ai Suzukis sjette sejr i år

25-årige Ai Suzuki spiller primært på den japanske tour, JLPGA, hvor hun har vundet 14 turneringer heriblandt fem gange i år, og inden sejren var hun helt fremme som nr. 24 på verdensranglisten. Hun er ikke medlem af LPGA, hvor TOTO Japan Classic var hendes blot 15. turnering i karrieren.

Nanna og Nicole er kvalificeret til sæsonfinalen

Der er nu en uges pause inden sæsonfinalen CME Group Tour Championship spilles fra den 21. – 24. november. Her spilles om 5 mio. $, hvoraf vinderen får 1,5 mio. $.

Det er kun top-60 på Race to CME Globe ranglisten, som kvalificerer sig til sæsonfinalen, og blandt dem både Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen, der således har muligheden for at vinde de 1,5 mio. $, som er den største pengepræmie nogensinde i damegolf.

TOTO Japan Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk