Legends TourÆrgerlig start og afslutning for Steen Tinning i The Senior Open

Ærgerlig start og afslutning for Steen Tinning i The Senior Open

Efter The Open i sidste uge er det nu seniorernes tur, og The Senior Open spilles på Carnoustie, som også er blandt The Open banerne.

Steen Tinning er med, men desværre fik han en dårlig start med en dobbeltbogey på 1. hul. En birdie på 4. hul blev opvejet af en bogey på 10. inden han sluttede med tre bogeys i træk på de svære afslutningshuller. En runde i +5 placerer ham som nr. 103.

Woody Austin fører med ét slag
Woody Austin fører i -4 foran Tom Byron, Scott McCarron, Carlos Franco, Joe Durant, Esteban Toledo, Mark O’Meara og Peter Fowler i -3.

Miguel Angel Jiménez samt svenskerne Jesper Parnevik og Magnus P Atlevi er blandt spillerne på en delt 9. plads i -2.

Bernhard Langer er nr. 19 i -1, John Daly er nr. 24 i par mens Tom Watson og Colin Montgomerie deler 88. pladsen i +4.

Van de Velde lavede dobbeltbogey på 18. hul
For 17 år siden førte Jean Van de Velde med tre slag inden sidste hul af The Open 1999 på Carnoustie. I et berømt og berygtet kollaps lavede han en tredobbelt bogey på hullet, og tabte siden omspil til Paul Lawrie (Justin Leonard var også med i omspillet).

Han har ikke spillet megen golf de seneste år, men i maj fyldte Jean Van de Velde 50 år, så nu kan han være med i The Senior Open. Her blev det dog ikke til et særligt glædeligt gensyn med 18. hul, da han lavede en dobbeltbogey.

Det var dog langt fra hans eneste problemer på runden, som han gik i +11, hvilket placerer ham som nr. 140 blandt de 144 deltagere.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Senior Open Championship presented by Rolex, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk