Mandag spilles der US Open kvalifikationer i England og Texas, USA med 4 danskere i feltet. Der spilles 36 huller, men hvor mange pladser der spilles om offentliggøres først efter starten når man kender det endelige felt og styrken af det. Det har dog ofte været mellem 7 – 10 fra de to baner, der kvalificerer sig til US Open da der er mange gode spillere i feltet.
Der kan og vil komme ændringer til feltet, som ikke er offentliggjort i sin helhed endnu, men USGA bekræfter overfor 19hul.dk at 4 danskere er tilmeldt; Marcus Helligkilde, Niklas Nørgaard, Jacob Skov Olesen og Rasmus Neergaard-Petersen.
US Open spilles på Shinnecock Hills Golf Club i New York fra den 18. – 21. juni. Der er pt. ingen danskere i feltet, men bl.a. vil top-60 på verdensranglisten den 18. maj og 15. juni komme med i feltet, og Nicolai Højgaard er sikker på at være i top-60 den 18. maj.
Marcus Helligkilde, Niklas Nørgaard og Jacob Skov Olesen er blandt de 89 spillere på Walton Heath Golf Club, hvor man spiller en runde på både Old og New Course.
I England er bl.a. også Thomas Detry, Thriston Lawrence, Dan Bradbury, Guido Migliozzi, Edoardo Molinari, Sam Horsfield, Matteo Manassero og Victor Perez på startlisten.
US Open FQ – England, leaderboard
Rasmus Neergaard-Petersen skal spille på Dallas Athletic Club i Texas, hvor der lørdag var tilmeldt 129 spillere som spiller Blue og Gold. Han vandt kvalifikationen i Dallas sidste år, men dog på en anden bane.
Blandt de øvrige deltagere i Dallas kan nævnes US Open 2010 vinderen Graeme McDowell, Sergio Garcia, Danny Willett, Tom Kim, Abraham Ancer, Joel Dahmen, Eric Cole, Branden Grace, Byeong Hun An, Cameron Champ, Peter Uihlein, Eugenio Chacarra og Nick Dunlap.
US Open FQ – Dallas, leaderboard



