PopulærtLPGA18-årige Henderson vandt major efter omspil mod Ko

18-årige Henderson vandt major efter omspil mod Ko

Verdensetteren Lydia Ko jagtede sin tredje major sejr i træk, men Brooke M Henderson vandt KPMG Women’s PGA Championship efter omspil melllem de to unge meget store talenter.

18-årige Brooke M Henderson begyndte dagen på en delt 4. plads i par, men med en finalerunde i -6 indhentede hun Lydia Ko, der var rundt i -4.

Brooke M Henderson vandt med en birdie på første omspilshul, og blev dermed den næstyngste kvindelige major vinder nogensinde. Hun er 18 år og ni måneder, mens Lydia Ko var 18 år og fire måneder, da hun vandt Evian Championship sidste år.

Se højdepunkter fra Brooke M Hendersons finalerunde i videoen ovenfor. Her kan man bl.a. se, at hun holede mange lange putts heriblandt fra omkring 27 meter for en eagle på 11. hul. I første runde lavede hun en hole-in-one.

Ariya Jutanugarn blev nr. 3 i -5, mens Hee Young Park, So Yeon Ryu og Mirim Lee delte 4. pladsen i -2.

Anna Nordqvist blev nr. 8 i par, Suzann Pettersen nr. 12 i +2, Lexi Thompson nr. 22 i +5, Cheyenne Woods nr. 43 i +9, og Stacy Lewis nr. 58 i +12.

KPMG Women’s PGA Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk