PopulærtPGA Tour15 mio. $ præmiesum i Players Championship

15 mio. $ præmiesum i Players Championship

The Players Championship på TPC Sawgrass er PGA Tourens eget mesterskab, og som sådan den største turnering på PGA Tour, med den hidtil største præmiesum i en golfturnering. De fire majors har større prestige, men de er ikke arrangeret af PGA Tour.

Særligt i USA kaldes Players Championship den femte major, og når der spilles fra torsdag til søndag er det med en præmiesum på hele 15 mio. $ svarende til næsten 100 mio. danske kroner. Ingen danskere er kvalificeret i år.

Fra 12,5 $ til 15 mio. $

Sidste år blev præmiesummen hævet fra 11 mio. $ i 2018 til 12,5 mio. $, og nu er præmiesummen øget med yderligere 2,5 mio. $ til 15 mio. $, hvoraf vinderen får 2,7 mio. $.

Vinderen af Tour Championship 2019, Rory McIlroy, fik intet indre end 15 mio. $ for sejren, men rent teknisk er det en bonus for at vinde FedExCup’en. Selve Tour Championship har på papiret ikke nogen præmiesum. Netop McIlroy er forsvarende mester på TPC Sawgrass, da han vandt Players Championship sidste år.

Den største præmiesum i en turnering

Medmindre én eller flere af de fire majors også øger præmiesummen, så vil Players Championship være den største turnering i 2020 og nogensinde.

Da præmiesummen i Players Championship blev øget til 12,5 mio. $ sidste år så fulgte US Open trop og hævede deres fra 12 mio. $ i 2018 til 12,5 mio. $ i 2019. Det forventes dog ikke at USGA, der arrangerer US Open, vil komme op på 15 mio. $ i år.

Sidste år blev der spillet om 11,5 mio. $ i Masters, 11 mio. $ i US PGA Championship og 10,75 mio. $ i The Open.

Førstepræmien er større i Dubai

De 2,7 mio. $ til vinderen af Players Championship 2020 overgås dog af sæsonfinalen DP World Tour Championship, Dubai på Europa Touren. Sidste år ændrede man på fordelingen af præmiesummen på 8 mio. $, så der var 3 mio. $ til vinderen Jon Rahm.

80 verdensrangliste point til vinderen

Players Championship er også helt i toppen hvad angår verdensranglistepoint. Der er 80 point til vinderen, hvilket kun overgås af de fire majors, hvor der er 100 point til vinderen.

GOLFTV og Eurosport 1 sender direkte fra Players Championship. Se ugens sendetider på 19huk.dk/tv.

The Players Championship, leaderboard

Trofæet i Players Championship – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk